Godmorgen til jer, her sidst på ugen. Nogen har måske ferie, og har tid til lidt hygge læsning ;o)
Nu er der altså ikke så længe til påske. Og jeg ELSKER påske!!
Jeg er næsten mere vild med påske end jul. Jeg tror det er fordi, med påske kommer foråret, og samtidig det gode vejr. Og man har mange fridage, og kan være sammen med familien.
Og så ikke mindst de skønne påske frokoster ;o) De er jo helt fantastiske.
Var der nogen der nævnte at jeg også ELSKER mad hehe....
Forrige år mistede jeg desværre min mormor, og hun efterlod sig det mest yndige påske stel, som jeg var så heldig at få lov at overtage.
Jeg plejer slet ikke at være til sådan noget porcelæn, men lige pludselig syntes jeg bare det var helt og aldeles henrivende. Måske fordi det havde været mormors, eller også er det sådan noget man bliver vild med, jo ældre man bliver ;o)
Jeg plejer heller ikke at være særlig meget til gult, men når det er sådanne svage toner som her, så synes jeg faktisk det er helt okay. Og med de små søde reder, og lidt mere sødt i form af chokolade æg, så bliver gæsterne glade
Dekorationen midt på bordet, er det zink fad jeg har pyntet med hø og ægge skaller. Her har jeg bare pyntet med gule blomster
På skænken bag bordet, har jeg pyntet op med nogle gamle halv slatne kyllinger ;o) De er så gamle og uformelige, men sammen med lidt smukt glas og lidt grønt, så bliver de bare så fine. Og måske er det fordi de minder mig om mormor, at jeg bare er faldet totalt for dem, og har hevet dem frem igen.
Ja nu er bordet så dækket, og vi venter bare på gæsterne....
Nu håber jeg i er blevet en lille smule inspireret, og har fået lyst til at påske pynte lidt
Rigtig god dag
knus Lone