Hvad sker der i Svalehuset?
Sidste år
i forbindelse med,
at vi fik malet huset gråt udvendigt,
skulle væggene i vindfanget brækkes ned,
og bygges op igen,
da de var helt rådne.
Jeg spurgte Hall,
om ikke vi skulle få lukket vindfanget,
med en ekstra væg og dør.
I første omgang
syntes han ikke det var en særlig god idé.
Men som så ofte før,
når han lige har tænkt over det,
synes han alligevel idéen er god.
Ja det er lige før,
han synes det var hans idé til at starte med ;)
Døren skal males hvid,
når der bliver tid.
Væggene er blevet beklædt
med brædder og malet hvide.
I den ene væg,
sidder dette smukke gamle vindue,
vi var så heldige at finde på dba.
Vi fandt også et par andre vinduer,
og her er der sat et i,
ved siden af døren.
Væggen over for hoveddøren,
hvor der før var to kedelige vinduer,
er blevet helt lukket.
Jeg tænker der skal sættes noget op på et tidspunkt,
men lige nu,
nyder jeg bare den store smukke hvide flade.
Er der nogen der har en idé til,
hvad der vil være flot på væggen,
tager jeg gerne mod råd.
Der blev også holdt fastelavnsfest i Svalehuset.
Børn, svigerbørn og børnebørn
blev inviteret til fastelavnsboller.
Vi skulle selvfølgelig slå katten af tønden.
Derfor havde jeg pyntet en tønde,
og lavet et fint bat.
Jeg havde også lavet en krone,
til den der fik slået hul af tønden.
Alle var med!
men I kan sikkert godt gætte,
hvem der blev kattedronning ;)
I tønden var der to pakker,
en til Eva og en til Alfred.
Der var også slikkepinde og chokolade mønter,
med My little Pony på.
Eva delte gavmildt ud til alle.
Så der var ingen der følte sig snydt ;)
Som jeg skrev i forrige indlæg,
har jeg også allerede været lidt i haven,
og jeg har fået alle mine pelargonier plantet om,
og sat dem i vindueskarmen,
så de kan vågne stille og roligt.
Jeg klipper aldrig mine helt ned,
for jeg kan godt lide de ser
lidt vilde og gamle ud.
Og så kan jeg glæde mig til,
der igen ser sådan ud i havens krukker.
Forhåbentlig.
Der er også kommet en ny til i år.
Den flotte hvide Prins Felix.
Hvis I har lyst til at vide lidt om,
hvordan pelargonierne har fået deres navne,
og hvordan de skal passes,
fortæller Claus Dalby lidt om det
Rigtig god søndag aften og knus
Lone