fredag den 28. april 2017

Japansk hængekirsebærtræ




Lige inden vi tog afsted på vores lille miniferie i søndags, opdagede jeg at vores Japanske hængekirsebær var ved at springe ud. 


Så jeg skyndte mig at snuppe et par grene, og tage lidt billeder.

På mit lille nyanskaffede bord, havde jeg i forvejen lidt pynt, der trængte til lidt ekstra. 


Så der kunne grenene stå fint og lyse op, inden vi skulle afsted. Vi skulle starte med morgenmad hos os, så det var dejligt med lidt frisk pynt fra haven.



Den lille fine madonna, er en jeg har fået af Dronning Fryd... Altså Charlotte fra min yndlingsblog Hos Villa Fryd


Jeg elsker når kirsebærtræet blomstrer, men det varer ikke så længe, så jeg er glad for jeg nåede at få et par skønne billeder.


Jeg tror vi er liiiiige ved at være der hvor foråret tager over :0)
På det sidste billede ligger der nogle perler. Dem fortæller jeg om næste gang.


Rigtig god weekend
Knus Lone












onsdag den 26. april 2017

Renovering

har der været i starten af foråret, hos alferne. De har jo hver deres hus, men har altid boet på den samme grund. 
Det kan I se her
Men i år tog de en beslutning om, at de skulle have hver deres grund.
Så Fairy Tale Road, er lavet helt om.


Og har også fået nyt skilt.


Rosie har valgt at gøre en del ud af udsmykningen på sin grund. Der er kommet et flot stakit op, og pyntet med altankasser fyldt med blomster.
 Jeg har jo været en del involveret i renoveringen, så jeg har fundet forskellige fine ting, fra min datter Celines gamle dukkehus. Så kan Eva nu lege med noget som har været hendes mors, men alligevel er lavet specielt til Eva.


De fine havemøbler er sat ud, og der er sat fint service på bordet.

 

Rosie har også fået lavet en stor og smuk trappe op til sit hus.


Tinkerbell kan også lide fine ting, men går mere op i at dyrke noget i jorden


Hun har plantet små hvide hornvioler, som hun elsker, og de skal pynte indtil de lyserøde pæoner springer ud. I kan se pæonerne er på vej op.


Hun har også plantet sit helt eget alfetræ, som er helt hvidt, og fyldt med små hvide, lyserøde og rosa blomster.



På den store sten ved krukkerne, har alferne skrevet velkommen. 
Rosies små lyserøde sko, står altid ude, så hun lige kan hoppe i dem, når hun skal sin morgentur rundt i haven.


De fine hvide gummistøvler står også altid klar.


Det er det april måned, er gået med i alfeland



Nu vil Rosie, Tinkerbell og jeg, ønske alle en skøn herlig aften

Knus Lone




fredag den 21. april 2017

Citroner

kan jeg simpelt hen ikke undvære i mit køkken. Jeg bruger dem til alt, både saft og skal


Hver morgen drikker jeg to store glas vand med citronsaft, inden morgenmaden. Det var min mormor som lærte mig det.  Hun sagde at det renser leveren og frisker op. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg kan slet ikke undvære mit citron vand.


På søndag skal vi tre dage til Rønbjerg centret, sammen med mine søstre, påhæng og børn. Jeg plejer altid at stå for det med maden, for jeg elsker det jo. Så jeg har været igang med at bage brød, boller, knækbrød og citron cupcakes. 


Opskriften på cupcakes får I her


Cremen er 200 g mascarpone rørt med 100 g flormelis, tilsat skal af to citroner, og 4 ss citronsaft.


De blev selvfølgelig prøvesmagt, og de er GODE!


Jeg er også begyndt at putte revet citronskal i mine brød. Det smager så fantastisk.
I påsken havde jeg ikke fået lavet en hjemmelavet snaps, som jeg plejer. Sådan en hjemmelavet snaps skal jo trække længe, men jeg tænkte at citronskal afgiver smag hurtigt, Så jeg lagde nogle store stykker citronskal i en smags neutral snaps, natten over. Det smagte så frisk og godt til påskeretterne.

Det var et lille udpluk af hvad jeg bruge citroner til, og nu vil jeg vil bare ønske jer en rigtig dejlig weekend.


Knus Lone










torsdag den 20. april 2017

Anders And

render rundt og spiller karl smart i vores have. 
Og det mener jeg på den gode måde ;o)

For søde Anette fra Fru Pedersens have, havde sat dette utroligt skønne billede herunder, ind på sin side, og sat ænder til salg.
Da vi ikke har høns længere, tænkte jeg at sådan en flok i haven, vil være helt vidunderligt at kigge på. Og så tager ænderne dræbersnegle... kan det blive meget bedre?


Efter en del skriveri og telefonsamtaler, blev det planlagt at vi skulle hente ænderne palme søndag. Så vi tog vores hunde og en stor flyttekasse med i bilen, og kørte den MEGET  lange tur mod Fru Pedersens have.
Når man ankommer hos Anette og John, mødes man at dette skilt


Og jeg skal da lige love for at vi blev budt velkomne.
Der var simpelt hen dækket op til det helt store brunch bord, og det hele smagte fantastisk.
Læg lige mærke til kanden med friskpresset saft, som Anette laver hver dag. I denne kande var det gulerod og appelsin, og nøøøj det smagte himmelsk.


 John og Anette er så gæstfrie, og det var simpelt hen så hyggeligt.

Jeg kunne ikke lade være med at kigge ud af vinduet, på den smukke have, og dér fik jeg øje på en lille kat som hyggede sig i solen.
Ser I den?
Selv kattene er ekstra lækre hos Fru Pedersen.


Da vi havde fyldt maverne med alt det gode på Anettes bord, gik vi lidt og nød de skønne stillebener i hendes stuer, som Anette også mestrer.
Her er det en dahlia hun har fået lagt kobber om. Så smuk.
Og det er faktisk en dahlia cafe au Lait, og den har jeg købt til haven, for første gang. Glæder mig til at se den blomstre


Nogle løg har også fået en gang kobber. Det ser så flot ud.


Senere gik vi en rundtur i den smukke have.
Den er også fyldt med smukke opstillinger. 


Her vrimler det med blå scilla.... så smukt


Pludselig fangede mit øje et højt hus. Et jeg ikke havde lagt så meget mærke til, første gang jeg besøgte Fru Pedersens have.


Da jeg åbnede døren, var jeg fuldstændig solgt! Der var så hyggeligt og dejligt i det hus. Totalt Kone Lone stil, og jeg kan liiiige se mig selv sidde i sådan en lille stue, med meget højt til loftet, med et glas hvidvin og en god bog.



Heldigvis hørte Anette også at min John sagde, at sådan et skal Lone da have ;o) hahaha....
Så kan John få sådan en lækker hvile plads som denne.
Han skal bare selv bygge det, så skal jeg nok indrette hehe.....



 Jeg kan kun sige at det var en af de bedste forårsdage vi har haft i år, og læg lige mærke til den blå himmel, og hvor godt vejret også var med os den dag.


Endnu engang tusinde tak til søde Anette og John, for Anders og Andersine, og en virkelig skønherlig søndag <3

Rigtig god aften til alle
knus Lone


mandag den 17. april 2017

Anemoner


Jaaa så kunne jeg lige kigge ind, og smide et lille indlæg alligevel. Min dejlige svigerdatter har været så sød at låne mig en computer, da jeg jo har glemt min egen på Lolland, da jeg var ovre at besøge min søster. 

Og derfor kan jeg nu vise jer mit hemmeligt sted...
Der hvor jeg hvert forår "stjæler" vintergækker, Dorothealiljer og nu anemoner.


Jeg har sat en lille buket i en kurv, på min nye tårnbuffet. 


Kurven er også pyntet med flasker, et lille blomster skilt  og et rosa bånd


De står ikke så længe, men de dufter helt utroligt dejligt, og jeg skal bare have en masse buketter ind.

Her er det på en hylde i køkkenet, de står og dufter og ser skønne ud.



Jeg håber I alle har haft en dejlig påske.
Knus Lone