søndag den 12. november 2017

Fru Pedersens julehave 2017

Igen i år var jeg så heldig at blive inviteret til smugkig af 


Haven åbnede i lørdags, så fredag gik jeg sammen med en masse andre skønne haveelskere rundt, og sugede dejlig julestemning til mig.


Det første der altid fanger mit øje er de små skønne legehuse.


I det ene er der sat lækre små petit fours frem. De er selvfølgelig lavet i BETON, 
som Fru Pedersen mestrer til fulde.


Der er hængt en sød lille julesok op til adventsgaver. Mon ikke Fru Pedersens børnebørn Merle og Alma glæder sig til dem.


  I det andet legehus er der pyntet med et af de fantastiske 


 som Fru Pedersen er så god til at lave.


Og to små mus har fået tørresnoren op, og står klar med kage til gæsterne.


Et tema jeg synes går igen i haven i år, er alt det hængende pynt.
Her er det betonkugler som er støbt i bolde.


Her er det stjerner der er klippet ud af en stor jernplade fra et skib, der har ligget på bunden af havet i 50 år.
Pladen er banket ud, og dernæst er stjernerne klippet ud. Det er så hårdt at lave de fine jernting, så det er ikke sikkert det kan blive ved med at købes.
Nedenunder er den skønneste opstilling med gevir og gran.
smukt!


Hvert år er der mindst én ny ting. Og i år var det denne skønne Tinkerbell alf.
Hun var så nylavet at kunsteren "Kat" var ude at male pupiller på,  mens vi var der.


Fantastiske, sprudlende og livsglade Kat, ser I her


For mig er Fru Pedersens have aller aller smukkest og eventyragtig når mørket kommer krybende, og alle de skønne lys er tændt.






Det er simpelthen ubeskriveligt, og jeg vil anbefale alle at tage et besøg op i hr og fru Pedersens juleeventyr.
Min juleglæde og lyst til at pynte op, starter altid når jeg har været i den skønne eventyrhave i Vemb.


Med et billede af Tinkerbell i stjernedrys og julelys, vil jeg takke John og Anette Pedersen, og alle de herlige skønne havevenner, for en helt igennem fantastisk og dejlig dag.
Som Tante Grøn så smukt formulerede det.
Hver gang vi mødes her hos John og Anette, er det som at komme "hjem"
Jeg kan kun give den dejlige dame ret <3


Jeg ønsker jer alle en dejlig ny uge, og håber at et besøg i haven, står på jeres ønskeliste.

ps 
En ekstra tak til kære Birgitte for dejlig køretur og din bæren over med alt mit "kår" ;o)

mandag den 6. november 2017

Lørdags brunch

Lørdag havde vi børn, svigerbørn og barnebarn til brunch. 
Det var med hele baduljen.
Så det vil sige hjemmebagte boller.


Hall's hjemmelavede rullepølse med sky og løgringe. Vi er til det tradiotionelle ;0)


Til hamburgerryggen skal der bare italiensk salat til.
Der har jeg dog en lille smutvej. 
Jeg køber en rigtig god én af slagsen, og så tør jeg en portion frosne ærter og gulerødder op.
 Åbner et glas slikasparges og skærer i bidder. Og så blander jeg det hele sammen.
Nogengange må det altså godt være nemt.
Ja I så rigtigt. 
Jeg sprang over hvor gærdet er lavest.


Der blev selvfølgelig også serveret røræg og bacon. Varm leverpostej, ost og marmelade, pålægshokolade til de barnlige sjæle og så desserten 
Hjemmebagte kanelsnegle med det helt rigtige klistrede sukker glasur, som er flormelis og vand rørt sammen, og opvarmet let ved svag varme. Det gør at glasuren stivner hurtigere, og ikke løber så meget ud.


Opskriften på sneglene får I her.



Bordet blev dækket, stearinlysene tændt, og vi sad længe og nød de lækre ting.


Det var simpelt hen sådan en rigtig familie dag, med masser af hygge, lækker mad og så en tur i hundeskoven med fem hunde.... Hahahaha der var liv og glade dage.
Alle blev godt trætte.

 Jeg tror ihvertfald på at Eva sov trygt og godt <3


Vi kom endelig også et skridt videre med vores nye projekt.
Glæder mig så meget til at dele det med jer.


Rigtig dejlig dag til alle
Knus Lone





fredag den 3. november 2017

Efeu ranke


Når der ikke er flere smukke blomster at tage ind til buketter, så er jeg så glad for at jeg har efeu i min have.


Jeg har valgt at lave en efeu ranke til min elskede hjemmelavede skænk, og pyntet den med et lille lys i midten. 
Skænken kan I se hvordan jeg lavede i indlægget


Efeu ranken er også pyntet med hvide silkebånd.


Under ranken står en lille glasskål med en papir blomst i, og det har jeg også lavet et indlæg om


Jeg synes det ser så smukt ud med grønt til alt det hvide i mormorstuen, og for mig er det lidt for tidligt med gran, så derfor blev valget 
EFEU


Rigtig god weekend
Knus Lone


onsdag den 1. november 2017

1. november

siger kalenderen, og det kan mærkes.
De fleste steder har frosten vist sin skarpe side, så jeg fik travlt med at tage mine pelargonier ind. De har stået ude indtil søndag aften, og blomstrer stadig.


I år får de lov til at overvintre i mit pigeværelse. Det har jeg vist jer før.

Nogle af pelargonierne står på gulvet.


Andre står i vindueskarmene, og nogle på bordene, i skøn forening med mine hjemmelavede skovnisser.


De ses lidt tættere på her


De allerstørste pelargonier, har fået en plads i værkstedet. 

Så lækkert med smukke blomster der stadig kan lyse op i den mørke tid, vi lige er startet på.

Pyhhh jeg synes den time der ændres to gange om året er en hård nød at knække.


Nu vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig ny måned, og en skøn lillekoneaften ;0)

Knus Lone


tirsdag den 31. oktober 2017

Halloween

Idag er det halloween, og jeg ved godt de fleste pynter op med uhyggelige græskarhoveder, og andet spooky halløjsa. Men da jeg spurgte Eva om vi skulle købe et stort græskar og lave et hovede, sagde hun: Ej altså mormor ve do wa... Det er alt alt for uhyggeligt, jeg kan bedre lide sådan noget sødt noget ;)


Så jeg plukkede nogle af de sidste roser og georginer. 
Der blev et helt fad fuldt.


De blev arrangeret midt på bordet, med lys og græskar.


Jeg kan bedst lide de lyse græskar, og heldigvis havde den lokale bondemand en del af dem.


Jeg synes faktisk at både blomsterne, lysene og græskarrene komplimenterede hinanden rigtig godt. Og det vigtigste!
 Eva syntes det blev fint.
I kan se her hvordan halloween bordet så ud sidste år



Rigtig god halloween til jer alle. 


Med eller uden uhyggelige effekter ;0)



KNUS LONE






fredag den 27. oktober 2017

Dåbskjole

Charlotte (Hos Villa Fryd) skrev til mig den anden dag, om jeg kunne mødes med hende i Ilbro.
 En bette flække heroppe i Nordjylland. Men tag ikke fejl af det. Der ligger den fedeste butik. 
Som ejes af Mette Sigsgaard Nielsen, og hendes mand. De sælger lækre gamle franske ting, som de selv har opsnust og hentet hjem fra Frankrig.
Det er den lækreste butik med alt hvad et hjerte som Charlottes, mit  og mange andre kan begære, og det var den Charlotte ville introducere mig for.
Ved sgu ikke hvordan hun altid opsnuser alt det gode..... Men det gør hun bare ;o)


Jeg var totalt solgt, og der var flere ting som bare måtte med hjem. Denne smukke dåbskjole og tilhørende kyse.
Se lige så fin den er.


Og for at fuldende mit stilleben, så var jeg jo nødt til at have de skønne små sko med hjem også. Og der var sat grønne silkebånd i. Min yndlingsfarve (udover hvid) er grøn.


Ved siden af skoene står noget som virkelig står mit hjerte nært. Et lille vandfad som jeg har fået af Eliane. 


Da Eliane gav mig det, blev vi enige om at det da måtte være til sommerfugle. Så altså ikke et fuglebad, men et sommerfuglebad. Det passer jo helt i størrelsen.
Det var meningen jeg skulle lave et indlæg til foråret med det, i haven. Men jeg kunne ikke vente. Det er så smukt, også med et fyrfadslys i. 
Læg lige mærke til den fine lille fugl.
Åhhh hvor jeg elsker det.


Ikonet bagved er bare en betonplade jeg har støbt, og trykket et kors ned i, inden det stivnede helt. Det passer godt ind sammen med mine beton græskar, synes jeg.


Jeg er så glad for alle disse ting som pynter bag vores brændeovn, og som skjuler de grimme fliser en smule.
 Hr Hall har lovet mig at de snart vil blive malet hvide.


Og nu hænger han på den, for nu er I vidner på hans løfte ;o) hehe.....
Uhhh så strid man kan blive bare for at få sine ønsker opfyldt.


Rigtig god fredag og weekend
Knus Lone




onsdag den 25. oktober 2017

Et hjerte af guld

Det er hvad Anette, fra Anettesflora, har.
 Og så har hun også hjerter lavet i smedejern ;)
Et af dem hænger under den store pavillon i min have.
Det er rustent, smukt og møglækkert.


Jeg har lavet et stilleben i haven. For en gang skyld ;o)
I anledning af halloween.


Og derover har jeg pyntet op med Anettes flotte hjerte,
JEG ELSKER DET.
Det er så fint bare med et glas med et bloklys i, og lidt fine bånd.


Ovenover hænger et rionet, som jeg fik idéen af fra Fru Pedersen. 
I det hænger en lille lyskæde, så om aftenen bliver der tændt stearinlys i hjertet, og ovenover lyser den fine kæde.
SÅ SMUKT. 


Til jul skal hjertet pyntes endnu mere med mos, kogler og andet lækkert.
Uhhh jeg glæder mig i denne tid....... hehe
Nu hvor dagene er så regnfyldte, elsker jeg bare at stå og glo ud af terrassedøren, og nyde synet af det lækre rustne hjerte.

Rigtig dejlig dag til alle
Knus Lone