torsdag den 19. januar 2017

Papirsblomster


Som jeg skrev i sidste indlæg er der ikke noget skønnere end blomster, her i den triste og grå januar. Men jeg kan jo ikke håbe på at Marianne kommer med en ny frisk buket hver uge. Jeg synes også blomster kan være rimeligt dyre i denne måned, så jeg måtte finde på noget, for blomster vil jeg have.
Så jeg fandt en skabelon på nettet.



Og så fandt jeg et nodeark, som jeg ville bruge som baggrund på blomsterne.
Printede først nodearket ud, og derefter blomsterne ovenpå nodearket.


Efter blomsterne var klippet ud, fik de alle syv, et buk på hvert kronblad.




Så blev de limet sammen, til en blomst, og i midten skal der selvfølgelig være en perle.


Til Sidst limes alle blomsterne sammen til en krans. Jeg havde ti blomster i denne krans.


Kransen er placeret på et lagkagefad, og står nu og pryder på spisebordet.


Læg lige mærke til bloklyset i midten. Det er et LED lys, hvor flammen bevæger sig, så det ser meget ægte ud, men man slipper for alt det skadelige sod. Ihvertfald hvis man skifter alle lys i sit hjem ud. Det kommer nu nok ikke til at ske her, for jeg kan simpelthen ikke leve uden levende lys ;-)


Et lille DIY projekt I måske har lyst til at prøve.
Og nu vil jeg ønske jer en rigtig dejlig aften.

Knus Lone




7 kommentarer:

  1. Weee... Fed ide. Jeg må igang 😃 Jeg må snart komme op og være kreative sammen med dig. Det var så hyggeligt, da vi lavede tændstikæsker 💗

    SvarSlet
  2. Very beautiful flowers, and so inspiring.

    Wish you a wonderful day ,Patricia

    SvarSlet
  3. Kære Frk. Hall

    Hvor er det en fin ide, jeg troede lige, det var tørrede Hortensier, og så med perlen i midten, (lige dig) altid kreativ - også god ide med lyset - sådan nogle bruger jeg meget, så kan de stå alle steder.
    Håber også du har sol i dag, der hvor du er.
    hilsen jessie

    SvarSlet
  4. Så utrolig sød. God ide i ventetiden på de rigtige blomster. Og skønt at de kunstige lys bliver mere og mere ''naturtro''
    Ha' en dejlig weekend

    Mange kram Susanne Josephine

    SvarSlet
  5. Fantastisk blomster krans du har lavet Lone.
    Lige til at blive øm i fingerne af at klippe så mange blomster ud.
    Fantastisk ide du har fået. Lige som dine skønne julestjerne.
    Der er noget smukt og enestående over de papirblomster du fremtryller.

    Rigtig skøn aften søde ven

    Knus

    Charlotte

    SvarSlet
  6. Hvor fin en blomsterkrans du har lavet. Det ser rigtig hyggeligt ud.
    Ang. de der batteri lys, jeg har også nogle stykker, men jeg tænker altid på at batterierne jo ikke ligefrem er komposterbare, og dermed fylder i vores samlede regnskab af affald/forurening. Men sådan er det jo med næsten alting, der er for og imod. Så jeg bruger både stearinlys og dem med batterier i.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  7. Kære Lone.
    Hvor er det en yndig blomsterkrans du har lavet. Den er så fin med en lille perle i midten af hver blomst. Det er en rigtig god idé med et LED lys i sådan en papirkrans, det kan hurtigt gå galt.
    Ønsker dig en rigtig god søndag.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet