fredag den 17. august 2018

Sensommer

Jeg kan godt mærke
 det er der vi er.
Det bliver tidligt mørkt,
og jeg er begyndt at tænde
stearinlys igen.




Vejret er også blevet lidt mere ustadigt,
med regn og blæst.
De blomster der er tilbage i min have,
er ærteblomster.


Og roser.
Her er det den smukke
Tantau rosen Artemis.
Den blomstrer hele sommeren 
og langt ind i efteråret.
Eneste minus er,
at den ikke dufter særligt meget.



Dahliaerne er også godt i gang.
jeg ved godt at alle har den,
men det er altså også min yndling.
Den smukke Café au Lait,
som er så nem
at pynte op med.
Her i en vase.



Og her i en skål.


Jeg havde et par roser
i store potter,
som trængte til at komme i jorden.
Jeg turde ikke rigtigt nu jorden 
har været så tør.
Men Linda vores rosenfe
skrev at det kunne jeg sagtens gøre.
Og nu hvor det har regnet en del,
tog jeg chancen.
Her har jeg gravet hullet 
til den ene rose.
Og det er let at se hvor tørt der er,
 selvom vi har fået meget vand. 


Den største rose der skulle flyttes
var min Mm Plantier (alba)
Heldigvis var min søde 
niece Simone, på besøg,
og hun kan sagtens svinge en spade
og grave et stort hul.


Hun fik sat Mme Plantier
i bedet ved bikuben.


Vi fyldte hullet godt op med vand,
og vandede også rigeligt senere på aftenen,
så jeg håber den vil overleve.
Jeg er faktisk lidt i tvivl 
om den smukke dame skal beskæres.
Men tænker at det vel kun
er hvis hun bliver for voldsom?
Det er der garanteret nogle 
kloge rosen folk der kan fortælle mig ;)



Rigtig god weekend til jer

Knus
Lone









12 kommentarer:

  1. Hej Lone
    Det er så hyggeligt at få gang i stearinlysene igen. jeg er vild med stemningen der er på denne årstid. Skal da lige love for dine roser blomstre. Din skiltepæl ved bistadet, og magien i ordene, love it:-) Jeg har lige klippet en stor slyngrose ned fordi jeg skulle male en bygning, inden havde jeg rådført mig med fru Høneballe. Den stod heldigvis kun med to blomster, så det var let at nænne.
    Ha en fantastisk weekend
    Kæmpe KNUSER og KLEMMER fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja jeg er også glad for stearinlys hygge ;)
      Er selv lidt benovet over hvor godt roserne og dahlierne alligevel har klaret den tørre og meget varme sommer.
      Skiltet er lavet lidt naivt, men det er helt bevidst. Elsker eventyr og magi.
      Måske skulle jeg spørge fru Høneballe til råds.
      Smuk weekend til dig sødeste Anette

      Knus og kram, Lone

      Slet
  2. Alt er bare så hyggeligt når de lys bliver tændt. Det skaber en god hule hyggestemning.
    Jeg er kun kommet igang i stuen. De andre rum venter lidt.....
    Men jeg stor savner varmen og solen.
    Smukke roser og dahlia du har. Det er så skønt at kunne tage ind til nydelse.

    Masser af klemmer og skøn weekend
    Charlotte

    SvarSlet
  3. Hvor er det smukke billeder, Lone - lige til et magasin.
    De lange lyse aftener savner jeg allerede.
    Her i min have er det nu kun roserne, der stadig blomstrer, og nogle få mamelukærmer.
    Ønsker dig en dejlig weekend

    SvarSlet
  4. Hej Lone
    Ja du har da stadig en fin have trods den varme sommer - vi har noget som er visnet blandt andet mit nye tulipan træ fra sidste sommer øv det havde ellers fået nogle flere blomster. Så var der lige lidt roser som ikke kunne, Men havde en aftale med JAS roser i går morges så 6 rosenplanter er kommet med hjem samt en Linda (rosenfeen) havde anbefalet på hendes blok - Hi hi mest hvide roser hvist en enkelt lys rosa.
    Rigtig god weekend til dig og dine
    Lilje

    SvarSlet
  5. Sensommeren har sin helt egen stemning. Lidt vemodig, men også fuld af frugt- og blomsterhøst, stearinlys og pæne, uldne sweatre :-)
    Hvor er dit skilt skønt!
    God weekend til jer!
    Knus fra Nana

    SvarSlet
  6. Kære Lone.
    Tak for de meget smukke billeder. De emmer af hygge og god tid. Snart får vi travlt med at lægge løg og gøre haven vinterklar.
    Jeg klipper aldrig roser ned om efteråret, for de fryser altid en del tilbage.
    Undtaget er meget lange grene der bliver ødelagt i vinterstormene.
    Lotte Bjarke med bloggen "Helt hen i haven" har skrevet en meget enkel forklaring på at beskære de forskellige slags roser.
    Ønsker dig og Hall en smuk weekend.
    Kærlige tanker fra Eliane

    SvarSlet
  7. Ja vi skal huske at få cykellygterne med, når vi tager afsted. Bliver hvert år altid lige overraskede over, det efter sommerferien igen bliver mørkere om aftenen. Levende lys er jeg dog endnu ikke nået til. Uh sikken en ulykke med Johanne og jeres smukke træ. Ved ikke om det er hende der delvist er skyld i hul i vores tag. Hun medbragte i hvert fald virkelig store hagl. Det var ikke helt tid endnu til at skifte vores tag. Men det er det så nu blevet nu efter skybrud. En dårlig kombi med hul i taget. Så kan vi gældes over, at græsset igen er grønt og havens blomster. Her er der ikke så mange som der burde, men geoginerne er ved at komme i gang (dem der altså er overlevede)
    Nu til forberedelser af datterens fødselsdag i haven i dag.
    Rigtig fornøjelig weekend.

    Kærlig hilsen Susanne Josephine

    SvarSlet
  8. I love that dahlia!!
    Looks so pretty in the garden.

    Have a lovely day!
    Susanna

    SvarSlet
  9. Sensommer er sådan et smukt og vemodigt ord. Men det er også i sensommeren, at de smukke dahlia er på det højeste, og det er da en fornøjelse. Der er så smukt hos jer. Jeg kørte forbi i sidste uge på vej ud til gårdbutikken, der ligger lige lidt længere henne, og jeg vinkede ;-)
    Knus, Karen

    SvarSlet
  10. Hvor er det bare dejlige billeder , jeg er solgt til stanglakrids da jeg så din bistade med tilbehør. Hold da helt fest hvor er det flot. Kram herfra

    SvarSlet
  11. How beautiful your garden is in all seasons. Xoxo,Patricia

    SvarSlet