fredag den 23. marts 2012

Ovnbagt torsk med lækkert tilbehør



Jeg skrev jo igår at jeg ville blogge om hovedretten, så den kommer her :)

Jeg havde købt et flot stykke torsk hos fiskehandleren. Når vejret er så godt som i disse dage, får jeg altid lyst til lidt let, og fisk fylder ikke på samme måde som rødt kød. Som vi så skal have imorgen ;)
Torsk er så dejlig nemt, men kræver noget tilbehør med masser af smag, da torsk i sig selv ikke smager voldsomt meget.


Derfor lagde jeg det i et fad med citron olie, små stykker soltørrede tomater, forårsløg og masser af salt og peber.
Det fik omkring 15 minutter ved 180 g, og det er der ingen ben i ;)


Jeg havde fundet et flot kæmpe stort blomkål, så jeg brugte kun halvdelen til os to.


Det blev delt i mindre buketter og dampet i en gryde. Derefter blev det blendet med skyr, salt og peber. Ganske enkelt men så smagfuldt



Så fandt jeg et par store rødløg og skar dem i passende stykker, og smed dem i en gryde med oliven olie og cremet balsamico, og lod det små stege 10 minutters tid, til løgene var bløde.





Tilsidst lavede jeg en let lille salat, og anrettede det hele på en tallerken, og så var der serveret. Og den fede chardonnay vi fik først, til lakse rullerne, var ligeså god til torsken UHMMMM.

Lige nu breder der sig en liflig duft at hjemmelavet pizza. Den ryger nok også en tur på bloggen ;) Har været en tur på hundemarken og hundene fik virkelig brugt deres små hjulede ben, og ja det gjorde jeg også, så nu kalder sofaen snart. Og så er pizza, rødvin og X-factor noget der er velkomment.

Hav en fantastisk dejlig solskins weekend.
 Det får vi ihvertfald. Imorgen står den på Brunch på Bryghuset med skønne venner, og senere tager vi til Ålborg med en lille kurv med lækkerier, og skal ud at se Tulles og svigersønnens nye kolonihave hus. Bagefter på Restaurant Sans til store røde bøffer.
Livet er squ da skønt
IKK? ;)

1 kommentar:

  1. Jo, livet er skønt. Og jeg har lavet mad til hele familien i dag. (Se bloggen). Det er så skønt når de alle sammen kommer hjem, og det er ikke så tit det sker, når Per arbejder i Brasilien og Kim i Spanien.

    SvarSlet