torsdag den 2. juni 2016

Have gyngen

er da slet ikke til at undvære i disse dage.
Når det er så varmt som det er nu, så pynter jeg altid op derude ved den, og hænger et stykke stof op bagved, som kan tage det skarpe sollys. Jeg kan nemlig ikke tåle alt for meget af den.


Når man står på vores terrasse
kan man se direkte ned til gyngen. 
Jeg havde haft gyngen længe, men kunne ikke finde den rigtige plads til den. Og efter vi havde fjernet et lille stykke af hækken, får at få mere kontakt til forhaven. Så tænkte jeg det ville se godt ud, med en lille terrasse. Så vi lavede en lille plads, og lagde trædesten ud til.


Hehe... hønsene har det også varmt, og jeg troede lige at den var død, men den ligger bare og er totalt afslappet.



Det ser så fint ud, fra alle vinkler.


Jeg elsker jo at pynte op, og have det smukt omkring mig, så her har jeg sat lidt blomster, og en smuk engel

Jeg lavede mig en lille anretning, på et gammelt afsætningsbord.



Det er altid godt, med lidt til ganen, og så kan man jo hænge ud i gyngen, ligeså længe det skal være ;o)


Jeg havde fundet en lækker æble og ribssaft med bobler. Den er utroligt forfriskende. Og så lidt grovbrød og ost, så er det ingen sag at hygge i gyngen. En god bog er heller ikke værst, at have ved hånden



Sidste år fik jeg en masse studenternelliker, af min gode ven Arne. Han er en knag til blomster og havearbejde, og  han havde en masse i overskud, som jeg så kunne få. Jeg elsker studenternelliker, og jeg blev meget glad. Så jeg lavede et bed, i en halvmåne, rundt om have gyngen. Så nu glæder jeg mig til de blomstrer, og sender deres fantastiske duft rundt i haven.

Der var faktisk så mange studenternelliker, at jeg også kunne sætte nogle, rundt om pavillonen, som I kan se her

Med alle de fine ting og blomster, og den lille anretning, så kunne jeg jo sidde i ro og mag, i mange timer.....
Og det gjorde jeg så ;o)



Kan I have en rigtig dejlig solskinsdag, og husk solcremen.

Lone
PS hvor er det fedt at skrive det med solcremen hihihi...ELSKER SOMMER OG SOL




6 kommentarer:

  1. Kære Lone
    Det ser bare hyggeligt ud og jeg kan godt forstå at man tilbringe meget tid der. Der er virkelig også lagt til hygge må jeg sige. Men det er en god ide med det stykke stof så man ikke bliver forbrændt
    Jeg ønsker dig en fortsat god dag i gyngen og jeg behøver jo ikke at skrive husk solcremen, for den har du brugt☺️
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde mange tak Kirsten. Du kan tro livet bliver nydt i den gynge. Eva mit barnebarn, har en i børne størrelse, men vil helt klart hellere sidde i mormors gynge 😉 Jeg ønsker dig og lille Jack en rigtig god weekend 💞

      Lone

      Slet
  2. Ej hvor er det altså bare fantastisk hyggeligt. Sikke en smuk gynge. Sådan en må på ønske listen. For er sikker på der kan fordrives meget tid der....
    Studenternelliker har jeg virkelig søgt efter i år. Hvide.... selvfølgelig!
    Men har været umulige at skaffe. De ville være så smukke på bordet til studenterfesten.
    De bobler ser skønne ud. Tror det lige er min smag. Hvor har du fundet dette lækkeri henne?

    Rigtig skøn aften søde Lone
    Knus
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Charlotte 💞 Jeg tænker at du garanteret selv kan bygge sådan en gynge 😉👍🏻 ellers er jeg sikker på du får dit ønske opfyldt, før eller siden. Ja hvide studenternelliker er smukke, men ikke altid lette at finde. Måske er det for tidligt. Saften er en jeg har fået af min veninde, Marit, fra Sverige 👍🏻 rigtig god weekend søde ☀️

      Lone

      Slet
  3. Beautiful, beautiful, beautiful. ...I love! Happy weekende dear, Patricia

    SvarSlet