mandag den 1. oktober 2018

Smukt efterår



Det har været det smukkeste vejr idag, 
her den 1 oktober.
Strålende solskin,
 og næsten helt vindstille.

Så jeg var en tur i haven,
og hundene var med.
Tror nu bare de ventede på at 
komme ud at gå ;)


Der er stadig så meget smukt i haven.

De første to roser jeg viser,
er to jeg har fået fra min søsters have,
 og jeg kender ikke navnet på dem.
Så er der nogen der ved det,
bliver jeg meget glad for info.




Det her er Souvenir de la Malmaison.
Den blomstrer uafbrudt hele sæsonnen.
Elsker den...


Her er det endnu en meget elsket rose.
Jack Cartier.
Den har jeg skrevet om før.
Det kan I se 



En anden rosa rose er 
Mamma Mia
En fin klatrerose.



Der er også kommet 
tre nye skønheder i haven i år.
Her er det 
Souvenir de st Anne


Og her er det
Jackeline Dupré


Da jeg valgte de to hos JAS
var hans kommentar
at jeg var ved at være en garvet rosenelsker,
nu jeg faldt for de meget åbne roser,
fremfor de meget fyldige....

garvet indenfor roser tror jeg nu aldrig jeg bliver ;)

En lidt anderledes rose i min have.
En som skal komplimentere min Alkymist,
da de begge er lakse/abrikos farvede.

Sir Lancelot.


Men den rose der har været smukkest,
og virket mest sund,
er den jeg plantede i drivhuset.
Der var ellers mange der frarådede mig det.
Men den har har haft
 de smukkeste mørkegrønne blade,
og blomsterne har været
helt overdådige og utroligt duftende.
Blomsten er på størrelse med et blomkål.

Rosa Schneewaltzer


Jamen der var bare så dejligt og frodigt
 i haven idag.
Ja selv hornviolerne og jordbærplanterne
var stadigt fine.

Og i drivhuset trives mine citroner.
Hvis der er nogen der kan fortælle mig,
hvor og hvordan jeg skal opbevare dem,
for at få frugterne til at modne,
bliver jeg rigtigt glad.


Der kom selvfølgelig også 
et par buketter ind i stuerne.




Nu vil jeg nyde aftenen,
og de fine buketter.

Rigtig god aften til jer

Knus 

Lone












fredag den 14. september 2018

Romantisk borddækning


Nu er det næsten weekend, 
og det er ofte der vi har gæster.
Og det kommer vist ikke bag på nogen,
at jeg elsker romantik, 
og alt hvad der er smukt.


Så når jeg får gæster,
går jeg all in.
Med blomster,
pynt og service.
Og selvom haven lige nu 
bugner med roser,
har jeg her brugt en buket jeg fik forærende.
Men tro det eller ej,
hornviolerne er fra haven.


Jeg købte de smukkeste 
mundservietter på nettet sidste år,
og de er så flotte på et 
romantisk bord.


med en fin lille servietring om.
 Så er der vist kun at sige
Værsågod!


Rigtig god weekend,
og nyd nu livet :)
og omgiv jer 
med smukke ting.
Man bliver så glad.

Knus 

Lone



lørdag den 8. september 2018

Nyt spejl

Nu er regnen rigtig begyndt
at tage over.
Så det er indendørs der 
sker mest lige nu.

Som jeg før har fortalt jer,
 er jeg vild med spejle.

De giver så meget lys,
og jeg kan bare ikke få lys nok.

Så da jeg fandt dette smukke spejl,
måtte et skab vige pladsen.


Jeg synes også skabet
tog for meget plads,
og de ting jeg havde der,
kunne jeg sagtens 
finde andet sted til.


Jeg har pyntet med et stort lys,
en grøn plante,
og en sød engel.





Enkelt men smukt.


Lidt forandringer er altid godt!



Vil ønske jer alle 
en rigtig dejlig 
weekend.
Knus 

Lone









onsdag den 29. august 2018

Vores yndlingsplads

Det har godt nok været en vild sommer.
Den har været utroligt lang, 
og så er der sket så meget.



Jeg har genoptaget en af mine 
yndlings motionsformer,
Powerwalk.
Og så er jeg begyndt 
at cykle på mountainbike.

Oveni det, har jeg sagt ja
til alt for mange ting,
og påtaget mig mange opgaver.

Det gør jeg fordi 
jeg elsker det!
Og fordi jeg har det bedst,
når jeg er igang med noget.

Men de sidste par uger,
har jeg simpelthen presset mig selv
for hårdt, 
og efter en 11 km powerwalk torsdag aften,
 kunne jeg godt mærke
at min krop var lidt slidt.
Og fredag måtte jeg give op,
mod en voldsom forkølelse. 

Jeg var helt smadret, og har ikke gjort andet,
 end at bælle te i spandevis.


Fredag aften kom Hall hjem med
to lænestole, vi havde købt på DBA.


De var købt til at stå på vores yndlingsplads i stuen.

Der har stået mangt og meget der,
men det der har været bedst for os,
har altid været to stole,
og et lille afsætningsbord.


Så kan vi sidde dér,
og diskutere verdenssituationen,
og hvad næste projekt i hjemmet skal være ;)
og så kan vi se tv'et derfra.

Så en rigtig god plads.


Der har før stået en jernseng.
Det var kun hundene der brugte den.

Der har stået et skrivebord.
Det var kun mig der brugte det.


Og der har stået et symaskinebord,
 som ingen brugte til noget.
Meget pynteligt men ikke brugbart.


Nu skal vi have vores plads tilbage,
for jeg gider ikke have noget,
der ikke blive brugt,
uanset hvor pænt det er.

Efter jeg havde fået stolene på plads,
og symaskinebordet bare stod midt i stuen,
måtte jeg overtale sønnen til at hjælpe mig,
for Hall var i helvagt.

Jeg ville have det op
 på mit værelse ovenpå.

Sådan et bord er pænt tungt,
op ad en stejl trappe,
og især når ens krop prøver at sige fra.

Men op kom det,
og jeg rystede i to timer bagefter.

Men nu er den fine plads klar
 til Hall og jeg,
når vi får tid til at nyde den ;)


Rigtig god dag

Knus, Lone 





fredag den 17. august 2018

Sensommer

Jeg kan godt mærke
 det er der vi er.
Det bliver tidligt mørkt,
og jeg er begyndt at tænde
stearinlys igen.




Vejret er også blevet lidt mere ustadigt,
med regn og blæst.
De blomster der er tilbage i min have,
er ærteblomster.


Og roser.
Her er det den smukke
Tantau rosen Artemis.
Den blomstrer hele sommeren 
og langt ind i efteråret.
Eneste minus er,
at den ikke dufter særligt meget.



Dahliaerne er også godt i gang.
jeg ved godt at alle har den,
men det er altså også min yndling.
Den smukke Café au Lait,
som er så nem
at pynte op med.
Her i en vase.



Og her i en skål.


Jeg havde et par roser
i store potter,
som trængte til at komme i jorden.
Jeg turde ikke rigtigt nu jorden 
har været så tør.
Men Linda vores rosenfe
skrev at det kunne jeg sagtens gøre.
Og nu hvor det har regnet en del,
tog jeg chancen.
Her har jeg gravet hullet 
til den ene rose.
Og det er let at se hvor tørt der er,
 selvom vi har fået meget vand. 


Den største rose der skulle flyttes
var min Mm Plantier (alba)
Heldigvis var min søde 
niece Simone, på besøg,
og hun kan sagtens svinge en spade
og grave et stort hul.


Hun fik sat Mme Plantier
i bedet ved bikuben.


Vi fyldte hullet godt op med vand,
og vandede også rigeligt senere på aftenen,
så jeg håber den vil overleve.
Jeg er faktisk lidt i tvivl 
om den smukke dame skal beskæres.
Men tænker at det vel kun
er hvis hun bliver for voldsom?
Det er der garanteret nogle 
kloge rosen folk der kan fortælle mig ;)



Rigtig god weekend til jer

Knus
Lone