torsdag den 18. april 2013

HØNS I HAVEN del 1

Siden vi flyttede ud i det hus vi bor i nu, har vi været enige om at vi skal have høns. Det er seks år siden, og nu har vi endelig fået et hønsehus :) John hentede et i Gram, og det er en del km fra Hjørring, hvor vi bor. Så det blev en lang køretur, som tog en hel dag, dog med et smut over grænsen efter vin, nu han var så langt alligevel, men hvad gør man ikke for at få det man gerne vil have ;)

Huset er rigtig sødt, og er blevet malet, som vores eget hus.



Nu mangler vi bare at sætte det op, og anskaffe os nogle høns ;) 

Heldigvis har jeg en rigtig dejlig kusine, som er stor hønse entusiast. Hun har en ordentlig dynge Barneveldere, som er en rigtig flot race, og som leverer mange æg, og er meget kødfulde. Hun går meget op i det, og er medlem af "hønseforum" på nettet, og har derfor været så sød, at formidle en kontakt her i nordjylland, så vi kan få os nogle høns.

Lige nu er vi enige om, at vores høns skal være lidt som "kæledyr" og bare levere æg, og ellers rende rundt, og være hyggelige i vores have. Vi har ikke planer om at slagte... Meeeen lad os nu se ;)
Nå men igår var vi så ude at besøge "kontakten" som min kusine fandt. Og det var en stor oplevelse. 
De høns vi regner med at anskaffe os, er gule Orpingtons





På de sidste to billeder kan i se hvor store de faktisk er.... Mega store ;)



De findes også i en mørk variant, næsten helt sort med et grønligt skær







De er også rigtig flotte, men jeg synes alligevel det skal være de gule, for de står så flot til min egen hårfarve hahaha........ ;)

På det sidste billede, kan i se en meget meget stolt høj(røvet) herre. Det er en "moderne engelsk kamphane" og jeg skal da lige love for at hans gal, passer godt til navnet. Skingert og voldsomt. Men så stopper det også dér! De er simpelt hen så rolige og tamme, at det næsten er til grin med det navn.


Det er herren bagest i billedet.

Nå men nu skal vi så i tænkeboks, og finde ud af om det er Orpingtons vi skal have. Vi var sikre på vi bare skulle have tre høns og ingen "Hans" men efter udflugten er vi helt klare på at der også skal en hane til. Da Orpingtons er så store, er vi ikke sikre på, at huset og gården er stor nok. Så enten skal John (alligevel) til at snedkere, som han egentlig ikke har tid til, eller også skal vi vælge en anden slags. Det går der lidt tid med at finde ud af, men lige pludselig er HØNS I HAVEN del 2 klar ;)

Rigtig god, snart, weekend til jer alle :)