søndag den 29. april 2018

Hund billigt til salg


Dette indlæg skulle faktisk have heddet noget helt andet. Men da billederne var taget og redigeret, og jeg skulle til at lave indlægget, skete der noget skrækkeligt.
Men nu starter jeg indlægget som det skulle have været.
NY PLADS I STUEN.
Lisemor, som hun bliver kaldt, er en af de sødeste og gavmilde personer jeg kender. Det var faktisk også hende der kom med de smukke fresia jeg viste jer i sidste indlæg.
Lisemor er kæreste til min eksmand, og lige for tiden er hun igang med at rydde ud, og op i deres hjem.
Flere gange kommer der en sms til mig, med billede og teksten: Hey kone Lone er det her noget du kan bruge? 
Og så komme hun med de fineste ting, og prøv lige at spørg om jeg bliver glad.
Sidst var dette smukke spejl med i kassen fra Lisemor.
Det var guldfarvet og ikke helt mig, men så fik det da bare en tur med penslen


Det smukke spejl resulterede i en ny plads i stuen.


På skamlen under stolen, havde jeg lagt nogle smukke duge og blonder. Og så var det jeg fik idéen til at
ville passe så fint ind dér.


Det var så her det gik gruende galt. For vores hund Sky blev helt vild.
Jeg vidste godt at vores chinese crested powder puffs har et meget stort jagtinstinkt. Men jeg troede da seriøst det kun gjaldt levende dyr :-O


Men der troede jeg så fejl.
Sky "fangede" Oscar og så havde han set bedre dage :o(


Nøøøøj hvor blev jeg ked af det....
Og det eneste der kom ud af min mund var NEEEEEEJ!!! Sky hvad laver du?
Og sådan ser Sky ud, når hun godt ved hun har lavet noget der ikke er så godt.
Så smiler hun så meget, at hun kommer til at nyse.


Selvfølgelig er Sky ikke billigt til salg, og hun fik faktisk ikke engang skæld ud. 
Jeg kunne jo bare have tænkt mig om.
 Men Oscar skal begraves og hvor er jeg ked af det.
Den nye plads er nu smuk alligevel synes jeg ;o)


Ønsker jer alle en smuk søndag
Knus Lone

fredag den 27. april 2018

Glemte anemoner

Pipper bare lige kort
ind med en sjov historie.
Dem der kender mig rigtig godt, ved at jeg er meget meget dårlig til at huske. Det er ofte en stor gene, men lige denne gang var det lidt fedt ;)
Hall og jeg havde hentet nogle anemoner et hemmeligt sted, for en del år siden. Vi smed dem på en plads hvor vi kunne huske det, og siden få dem plantet........

DET GLEMTE VI SÅ!!!!
Indtil Hall fik skåret alle træerne i vores skel ned. Så opdagede jeg et lille anemone bed, inde mellem de stammer der stod tilbage.
De skønne anemoner havde faktisk plantet sig selv, og de er blevet til en fin stor pude. Så stor at jeg nænnede at plukke en fin buket.



Nu står den i havestuen og stråler om kap med solen.


Det der næsten er det bedste i denne historie er, at Hall også havde glemt alt om de yndige anemoner hehehe... ;)
Jeg vil ønske jer en rigtig dejlig weekend, og store bededags ferie.
Knus og kram 
Lone


tirsdag den 24. april 2018

Fresia

Forrige torsdag havde vi besøg af dejlige gæster, og 
de kom med den smukkeste buket fresia.


Jeg er så vild med fresia, de dufter vidunderligt.


Jeg satte dem på mit lille bord i stuen, og duften spredte sig hurtigt.


Mandagen efter tog vi på en lille familieferie. Det gør vi hvert år, med mine søstre, vores børn og børnebørn. 
Jeg havde kun fået lov at nyde buketten weekenden over, så inden vi kørte satte jeg blomsterne ud i vindfanget. Jeg kunne ikke få mig til at smide dem væk.

Ferien blev i år holdt på Søhøjland centret ved Silkeborg.
Utroligt smukt sted, og der var totalt kone Lone stil over de søde hytter.


Det var den dejligste ferie, fyldt masser af glæde og gode oplevelser..
Det ses vist tydeligt her på billederne.
Her er det morfar, Eva og mor der nyder en sejltur på Langsø.


Eva og mormor foran et sødt legehus på legepladsen, ved Søhøjland centret.


Eva og morfar i solen.
Vi havde faktisk 25 grader og højt solskin næsten hver dag.


Her sidder min søster, med en af hendes dejlige drenge Emil. 
Han faldt simpelthen i søvn over aftensmaden, efter en skøn dag med masser af oplevelser.



Da vi kom hjem fredag efter en forrygende ferie, blev jeg meget overrasket over at min fresia buket stadig stod og så smuk ud.
Og i skrivende stund, sidder jeg og nyder synet og duften 
af buketten.


Rigtig god dag til jer alle
Knus Lone





fredag den 20. april 2018

Gourmet middag

Sidste fredag var vi til middag hos vores gode venner, og eks naboer. Jeg kender kun nogle få der er så god til at lave lækker mad, og anrette det så flot som Nanette. Der er ikke en finger at sætte på hverken smag eller udseende.
Og så dækker hun det fineste bord.
Jeg er totalt forelsket i de smukke dessertvinglas som de selv har hentet hjem fra Provence.


Og se lige et forårsfad med de sødeste, små og sjove høns.


Nå men I skal da se hvad menuen bestod af.
Der var fire forretter, fire hovedretter og fire desserter.
Her ser I forretterne.
Først var det vagtelæg med radiser og hjemmelavet kryddersalt med sesamfrø.


Dernæst fra toppen og mod højre, Røget laks på blomkålscreme. Røget laksetatar med fennikelsalat og esdragonolie.
Løgskaller med ørredrogn i cremefraiche dressing.


De fire hovedretter bestod af:
Fra toppen mod venstre
Serranoskinke og basilikumcreme, med låg af kartoffelrøsti.
Svinemørbrad med to slags asparges.
 Minitærte med bacon og pesto.
On the side: ristet brød med sort olivetapenade.
Åhhh jeg savler helt igen nu ;D


Desserten bestod af:
Fra toppen mod højre.
Chokolademousse med brombær.
Brombær petit four.
Macarons med brombærganache.
Flødebolle med citron, brombær og pyntet med guldstøv.


Tjek lige den flødebolle når man knækker den... MUMS


Det var den mest fantastiske menu vi har fået længe, og jeg er stadig mæt ;)
Tusind tak Nanette og Ivan, for en skøn skøn aften.
Rigtig god fredag og weekend til jer alle.

Knus Lone






onsdag den 18. april 2018

Tulipaner


Den store og flotte buket tulipaner jeg fik af Hall på vores bryllupsdag, trængte til lidt omsorg.


De var blevet så ranglede og slatne. Derfor klippede jeg lidt af stænglerne. De gror jo stadig selvom det er afskårne blomster.


Tænkte de havde brug for lidt mere støtte end den store skål gav dem, og satte dem i en mindre vase og en kande.
Buketten stod længe på min skænk, og lignede en hel million ;)


Ønsker jer en smuk dag.
Knus
Lone




søndag den 15. april 2018

Banankage


I sidste uge talte jeg i telefon med en kær veninde. Hun fortalte hun lige  havde bagt banankage, og jeg blev bare så lækkersulten.
Jeg havde heldigvis nogle bananer der godt kunne trænge til at blive brugt, så jeg måtte bare igang.



Nu er jeg jo vild med at finde alternativer til hvidt sukker og mel.
Så  jeg fandt en god opskrift på nettet, hvor sukkeret er skiftet ud med dadler, og melet er skiftet ud med malede mandler.
Jeg siger jer den er god.
Snasket og virkelig lækker. 



Kagen blev pyntet  med en god 70 procent chokolade.
De små kugler jeg også har brugt som pynt, er kiksekugler. De kan købes i Føtex og er altså noget bedre end de gammeldags sukkerkugler. Og så er de så fine, og ligner små perler.
Opskriften får I her.



Kagen her er da oplagt til en dejlig søndag eftermiddag. Og jeg ønsker jer alle en smuk dag.



Knus og kram
Lone

onsdag den 11. april 2018

Forårskrans


Nu hvor foråret rigtigt er igang, køber jeg mange sommerblomster til haven og drivhuset. Og igår hentede jeg en hel dynge da de var billige.
Men mange af hovederne falder af, når blomsterne fragtes hjem, så jeg har lavet en lille krans af efeu, og sat blomsterhovederne deri. Så kan de se smukke ud så længe de nu kan.
Jeg har brugt hornvioler, hyacinter og en stenbedsblomst jeg ikke kan huske navnet på.




På kommoden under, har jeg sat hyacinter og et glas med fyrfadslys. Der er bagepulver i bunden af glasset, som er blandet med en af mine yndlingsolier, så dufter det så skønt når lysene tændes.


Rigtig god dag 


Knus Lone











tirsdag den 10. april 2018

Nyt hjørne

i stuen.
Jeg købte en lille lysekrone på dba, og så måtte der lige lidt omrokering til.


Den store knagerække stod egentlig ude i glashuset, men den blev muggen af det, så den fik en renovering, og blev hængt op her.
Den skønne gamle dåbskjole blev hængt op, og de små fine sko med lysegrønne sløjfer står ovenover. 
det er lidt sjovt for en dag jeg talte med dronning Fryd, kom vi til at tale om yndlingsfarver, altså udover hvid ;D
 Hun var sikker på jeg var rosa, men nope.... Jeg er totalt vild med grøn. 
Førhen var det kun lysegrøn, men med årene er det blevet til mange nuancer af grøn.
Sådan kan man blive så overrasket.


Ved siden af knagen, på den anden væg, står mit skønne tudsegamle glasskab. Det blev førhen brugt til kager i min café. Nu rummer det mine fine strøere og smukke blonde stykker.


Og lige ovenover hænger den fine nye lysekrone.


Jeg er så glad for det nye hjørne, og måske får det lov til at være sådan længe......... Eller ihvertfald et stykke tid hihi.


Rigtig god dag
og knus og kram

Lone