fredag den 29. juni 2012

KARTOFFEL SALAT OG FORELLER


Igår skulle mine veninde komme og spise. Vi er begge vilde med fisk, så jeg fandt et par flotte foreller, som jeg ville svine til med olie og timian.

Men først lavede jeg en kartoffel salat vi skulle have til.

Jeg havde hentet en masse rosmarin i haven og finthakket, og derefter vendt det i små nye kartofler, der var halverede og vendt i oliven olie og salt. De fik en halv times tid i ovnen, så de stadig havde lidt bid


Jeg havde en pakke serrano skinke, som fik en tur i ovnen også, til det var knasende sprødt


Jeg lavede en bund af ruccola, agurke bidder, avocado i tern, og rødløg i skiver, der var marineret i citronsaft, og lagde halvdelen af kartoflerne ovenpå. Så lavede jeg endnu et lag af de ovennævnte ingredienser, og sluttede af med tomater, serrano skinken, bronze fenikkel og fransk dressing,(som du finder opskrift på her: http://frkhall.blogspot.dk/search?q=spidsk%C3%A5l


Så kom turen til forellerne.



De blev smurt godt ind, både ud og indvendig, i to håndfulde timian, nogle citron verbena blade, 3 ss oliven olie og et ordentligt skvæt salt, der var blevet tæsket godt i morderen



Jeg havde skåret en citron ud i kvarte, og hældt lidt hvid balsamico på, og lagt dem ved siden af fiskene.
Så blev de smidt i ovnen ved højeste varme i ca 15 til 20 min


Nøøøj de var gode og citronerne fik en lidt sød marmelade agtig smag.

Det var rigtig godt, og endnu bedre med sin bedste veninde, masser af "kår" og så dette dejlige sted at hygge. :)


Hav en rigtig dejlig weekend og nyd livet 

Knus fra Frk Hall







onsdag den 20. juni 2012

LEMON CURD


Det er sødt, surt og skarpt og smager fantaaaastisk :) Dejlig lemon curd, som i den grad minder mig om de glade dage i caféen, når vi serverede afternoon tea.

Der var det dog, en god udgave som var købt, vi brugte.
 Har aldrig fået taget mig sammen, til at prøve at lave det selv.

 I weekenden var vi på besøg hos min kusine (Fruen af Ruevej) og da vi ankom, stod en af hendes gode venner, som er kok, og rørte og rørte og rørte i gryden ;) Han var ved at lave lemon curd, til den mest fantastiske tærte


Jeg var fuldstændig solgt, og fik opskriften på lemon curd, som er en af Jamie Olivers. Den dejlige knægt ;) Den kommer her:

5 æg
5 citroner
180 g sukker
250 g usaltet smør


Jeg brugte 6 citroner da de var så små, og så brugte jeg saltet smør og det blev godt alligevel.
Smørret skæres i tern


Og skallen fra citronerne rives fint, og saften presses og blandes med sukkeret.
Derefter piskes æggene godt, og sukker/citron blandingen piskes i


Så tager du en dyb pande, en gryde kan også bruges det går bare langsommere, og holder blusset på lav varme, mens du pisker og pisker. Når det begynder at blive varmt, pisker du smørret i, lidt efter lidt..... og du bliver ved med at piske og piske og piske....


Efterhånden bliver blandingen tykkere....


Og tykkere.....


Og når det er så tykt at fordybningen, efter skeen/piskeriset bliver der, så tager du blandingen af varmen, og hælder det direkte i skoldede glas, og sætter låg på. Når de er nogenlunde afkølet, sættes det på køl, og du har det skønneste syrligt søde lemon curd


Og det smager vidunderligt på et stykke ristet brød UUUHHHMMMMMM


Rigtig god dag til alle, med håb om lidt mere sommer ;)

Knus fra Frk Hall




torsdag den 7. juni 2012

FYLD TIL PITA BRØD


Den anden dag bagte jeg pita brød, og de kan bruges på rigtig mange måder.
Min datter kom og spiste i aftes, og det bedste vi ved, er flere forskellige retter, så her er pitabrødene rigtig gode.

Jeg startede med at lave min version af purløgs dressing, og hentede et ordentligt bundt i haven, som blev skåret i små stykker.

Dernæst blandede jeg de tre ingredienser, som næsten altid er basis for mine cremede dressinger, nemlig øko mayonaise, øko skyr og agavesirup.


Jeg tilsatte salt og peber og rørte det godt sammen.


Og tilsidst vendte jeg masser af purløg i....



Tilbehøret denne gang blev: pil selv rejer, hakket oksefars svitset med chili, tomater i tern, agurk i tern, hakket rødløg, rød peber i tern, cheddar ost i små tern og ruccola fra haven. Der var også en lille skål med hjemmelave aioli til rejerne.


Så var det bare at skovle i pita brøden og derefter skovle i munden AHHHH  det var skøn sommer mad.

Rigtig god dag til alle derude

knus fra Frk Hall



tirsdag den 5. juni 2012

PITA BRØD OG ASIATISK SALAT



Hej ja så er jeg tilbage :) har vist holdt en riiiimelig lang pause fra blogging. Må se om jeg kan holde mig igang nu ;)
I weekenden fik vi roastbeef, og jeg elsker når den er pænt rød, men denne gang var den blevet liiige lovlig rød i midten. Så vi spiste fra enderne, og gemte midterstykket til igår. 
Der havde jeg planer om at lave en lækker asiatisk salat, hvor der indgår kød.

Salaten fik jeg første gang hos min dejlige kusine på Fyn, nemlig Fruen af Ruevej (blog)

Jeg startede med at skære roastbeef stykket i lange strimler, og marinerede det i chili sauce, oyster sauce og soya.
Det fik lov at stå et par timer og suge smag til sig.

Imens bagte jeg pita brød, som jeg synes ville være lækre at proppe salaten i. Og så er det, så dejlig nem frokost, med sådanne hule madpakke brød.


Opskriften på brødene kommer her:

25 g gær
1 ss honning
2 en halv dl vand
5 dl mel
2 tsk salt

Gæren røres blød med honning og vand. Derefter tilsættes mel og salt og der æltes godt i 10 min. Jeg brugte Kitchen aid, da mine håndled og fingre ikke lige er med på det grove arbejde.
Så lader man dejen hæve 1 til 2 timer. Derefter skæres dejen ud i seks stykker, der rulles helt flade.

 De skal ligge på bordet 10 min, inden de lægges på sten plade i ovnen, ved 250 g, og bages i 4 til 5 min. Har du ikke en stenplade så sørg for, at ovnen er det varmeste den kan blive.

Her er en lille serie billeder, hvor i kan se den sjove proces i ovnen. Kunne desværre ikke finde ud af at få videoen lagt ind :(








Så skulle salaten gøres klar. 
Jeg svitsede de marinerede stykker kød, på panden, et kort øjeblik. Resten af marinaden blev gemt.
 Så plukkede jeg en ordentlig dynge ruccola i haven, snittede et par rødløg, og en sød rød peberfrugt.

Og tilsidst blandede jeg det hele og hældte det sidste marinade over.
 Så var det bare at proppe den skønne salat, i de nybagte pitabrød. :)

 
Uhmm hvor var det en dejlig let, frisk og saftig salat. Og selvfølgelig røg der også lidt avocado creme og lidt lækre oste ind på bordet ;) kan jo ikke nøjes med én ret ;) hehehe......

Hav en dejlig dag 

Knus fra Frk Hall