onsdag den 19. december 2018

Anderledes jul

I år er vores jul anderledes.

For det første skal børnene og børnebørnene, 
holde jul hos bedstefar og Lisemor, 
så vi bliver kun tre juleaften.

For det andet, havde jeg besluttet,
 at nu når vi var så få, 
ville jeg afprøve nogle idéer,
 jeg har tænkt på.


Juletræet ville jeg have helt anderledes,
 og først tænkte jeg et cedertræ. 
Men flere fortalte mig,
 at det ikke kan holde til at være inde i stuen,
 for at komme ud bagefter. 
Så det får lov at blive stående ude.


Så en dag i hundeskoven, 
så jeg dette. 


Jeg var helt solgt og måtte have det med hjem. 
Jeg siger ikke hvordan jeg gjorde ;)
Med en enkelt lyskæde som eneste pynt, 
passer det fint ind i min lidt enkle jul.



Jeg er så træt af postvæsenet, 
og den langsommelige levering af julekort. 
Så mine julekort er i år,
 også anderledes.


De er lavet som små pakker,
 og sendt med Dao.
Så ved jeg de når frem inden jul.
Jeg tænkte,
 at når jeg har gjort lidt ud af indpakningen,
så passer de måske lidt på,
og smider ikke rundt med dem.

Hehehe jaja jeg er lidt naiv ;)



Selve bordpynten er også helt anderledes.
 Jeg plejer at have noget højt og pompøst,
 men i år har jeg lavet en lang, meget lav dekoration,
 så kan vi også se hinanden ;)


Igen er det masser af natur, 
og kun lidt kugler og lys, 
så det stadig er enkelt.
Så skal der bare service på.


Jeg er rimeligt godt med, og helt klar til jul.

Håber I alle, også når det I har planlagt,
 og får den dejligste jul.

Masser af juleknus og nissekram

Lone


onsdag den 5. december 2018

Krybbespillet

Så har der igen
 været en stille periode fra mig,
men med en begyndende diskusprolaps,
er jeg nødt til at holde lav profil,
på mange områder.

Ikke lige min kop te!


men jeg må erkende at denne gang,
er jeg godtnok sat til tælling.
Sådanne smerter  i lænden,
 har jeg kun oplevet to gange før, 
og det var de veer jeg havde,
 de to gange jeg har født!

Nå men lidt får jeg lavet.

Sidste år købte jeg et smukt krybbespil.
Jeg kunne (selvfølgelig) ikke
 forene mig med de skarpe farver.


Derfor valgte jeg i år,
at male dem let
 med lidt hvid maling.

Men alligevel synes jeg 
der manglede noget.



Så så jeg på facebook,
 at en meget dygtig dame, 
havde lavet nogle små juletræer,
 i den gammeldags stil. 
Jeg var helt solgt... 
og det var de små juletræer også, 
inden jeg nåede at få et.

Jeg tænkte derfor jeg måtte prøve selv.
Synes det ser lidt sødt ud.


Det er pyntet med hjemmelavet vatpynt,
perler der er malet og sat ståltrådsophæng i,
og små lys. 


Et rigtig nusse arbejde,
men også mega hyggeligt.
Nu synes jeg det hele er meget bedre.


Rigtig god aften

Jule og nissekram

Lone