torsdag den 30. august 2012

TÆRTE MED BLOMKÅL


Den anden aften var jeg lidt blank med hensyn til aftensmad. Det sker ikke så tit ;) men jeg var alene hjemme, og så havde jeg ikke lige fået styr på det.
Jeg kiggede i køleskabet, og fandt et blomkål, der trængte til at blive spist, nogle æg, den skønne svenske emmenthaler, fra Løgismose, et par rødløg og lidt serrano skinke.





Så jeg skar det grimme på blomkålet væk, og skar det i mindre stykker, og gav det en tur i mini hakkeren, så det blev meget små stykker.

Så snittede jeg rødløgene, og kom dem på panden, med skinken og det finthakkede blomkål, og tilsidst lidt frisk timian.


Det duftede fantastisk :)


Jeg rørte 4 æg med ca 1 dl fløde og et pænt stykke revet emmenthaler. Jeg brugte ingen salt, da jeg mente osten og skinken saltede nok. Men den kunne sagtens have tålt lidt salt alligevel.

Så hældte jeg blomkåls blandingen direkte i et tærtefad, jeg orkede ikke lave en bund, og hældte æggemassen over.



Jeg gav den ca en halv time i ovnen, ved 200 grader. Nøøøj mand det var guf :) og så lidt blandet salat til og jeg blev dejligt mæt.



Næste gang jeg skal lave denne tærte, tror jeg at jeg vil prøve at lave en butterdejs bund til. 

Nå dagen og hundene kalder ;) 

Hav en fantastisk dag 

Knus fra Frk Hall


tirsdag den 21. august 2012

RÅ BLOMKÅLS SALAT


Jeg har været inde på bloggen: Madbanditten, og det er en meget inspirerende blog. Jeg blev hooked på en blomkåls salat, men har dog ændret på opskriften, da der var nogle af tingene jeg ikke havde og derfor skiftede ud med noget andet og så tilføjede jeg også lidt ekstra :)

Start med at skære blomkålet i skiver, så smuldrer det af sig selv. Jeg plejer bare at blende det, så det får konsistens som ris, men ved at skære det i stedet, får det også lidt mere bid.


Så lavede jeg en dressing af et lille glas kapers.


Et bundt forårsløg jeg skar i små bidder.



Finthakkede et bundt persille, et bundt dild og en potte basilikum. Jeg smed det hele i mini hakkeren, så det var nemt.


Så tilsatte jeg revet skal og saft af en citron.


Og hældte en dl øko oliven olie i. Og så blandede jeg dressingen med blomkålen.


Tilsidst fik salaten et skvæt af min yndlings balsamico, for tiden, nemlig den skønne æble og lime balsamico. Det kan sagtens udelades men det gir bare lige lidt ekstra bid ;)


Så blev salaten serveret med et par kolde tun deller til, og så var smagsløgene og maven glad. 
Tun dellerne kommer der opskrift på næste gang :)



Hav en dejlig dag 
Knus fra Frk Hall