tirsdag den 28. juni 2016

Lyserøde roser og pæoner

kan man bare slet ikke få for mange af.

Jeg ved godt at mange, og jeg selv deriblandt, har vist et utal af billeder. 

Alligevel vil jeg altså lige dele de her med jer også ;o)


Jeg har næsten altid lidt pynt i form af glas, med i mine blomster opstillinger. Det gør altså bare ét eller andet ved sådan et stilleben



Pæonerne er så voluminøse i sig selv, og kræver ikke en masse pynt ved siden af.



Her har jeg dog alligevel, sat dem sammen med en madonna, og et stearinlys. Det har regnet så meget det sidste stykke tid, og så synes jeg det er så skønt med lidt lys, sammen med blomsterne.





Så smuk og fuldstændig vidunderlig er denne blomst.



Det var lidt stemningsbilleder til jer, fra mig <3


Jeg ønsker jer alle en helt fantastisk dejlig dag


Knus Lone












søndag den 26. juni 2016

Nannie Nelly

Hold da op en travl weekend alferne har haft i deres lille hjem. Der har været så mange forbi, for at søge jobbet som nannie, så de har været helt rundtosset.
Men der var især én bestemt person, der traskede lige ind i alfernes hjerter, med store træsko på...
Og det var den unge, engelske og forældreløse pige, Nelly.


Nelly er opvokset hos nonnerne på nonneklosteret. Hun var et lille hittebarn, som blev fundet af den engelske Lady Abigail, som bor i nærheden af alfehaven, og som jeg jo før har fortalt, er gudmor til alferne Rosie og Tinkerbell. Lady Abigail flyttede hertil for mange år siden, da hun har lovet sin veninde, alfedronningen Titania, at holde lidt øje med alferne på FairyTale Road


Lady Abigail har været penneveninde med Pauline,
fra Hos Villa Fryd i mange år.
Så da hun fandt den lille engelske pige, i en af englands smukke parker, spurgte hun Pauline om hun kunne hjælpe med at finde et hjem til den lille pige. Pauline tænkte hun ville spørge nonnerne på det nonnekloster hun var vokset op i, om de ville tage den lille pige til sig, og give hende en ligeså god opvækst, som hun selv havde fået. Og det ville nonnerne hellere end gerne. De sætter en dyd i at være gode og hjælpsomme, og de var sikre på at den lille pige kom fra et fint hjem, da hun blev fundet i den smukke park, i et fint kvarter. Så de ville give hende en dejlig opvækst med masser af kærlighed og god opdragelse, som hun burde have haft.
Og nu har Nelly udviklet sig til en meget dygtig, kærlig og smuk ung kvinde, med den helt rette opførsel, og et hjerte af guld.


Nelly startede da hun var gammel nok, med at hjælpe Pauline i hendes konditori, for hun skulle jo lære at stå på egne ben, og havde brug for et job.. Så Pauline syntes hun ville hjælpe hende lidt på vej, og lære hende noget husholdning, og give hende lidt mere erfaring. Den gode opdragelse var jo på plads, takket være nonnerne, og det er altid godt at se andre dele af verden. 
Så nu er Nelly en meget dygtig ung kvinde, der ved hvordan man arbejder hårdt, og har hjertet det rette sted.
Men hun skulle ikke blive hos Pauline, for Pauline kan sagtens klare konditoriet selv. Hun er jo en ferm og dygtig dame.
Her kan I se Paulines konditori

Da Lady Abigail fortalte Pauline om alfernes mangel på en nannie, sørgede de to for, at Nelly fik en fantastisk anbefaling med sig, og at hun kom til samtale hos alferne. Og da hun jo også har brug for et hjem, så kunne hun flytte ind i boligen ved siden af alferne, så hun er tæt på sit job. 

Så udover at få en nannie til de små, har alferne altså også fået sig en ny nabo, på FairyTale Road nr 3, i alfeland

Nelly er så glad for sin nye bolig. Den har to vinduer, så der komme masser af lys ind. Det er hun meget taknemmelig for, for selvom hun elskede at bo på klosteret, var der en smule mørkt bag de høje stenvægge.

Der er også en lille have til, med egen havelåge.


Der kan hun hænge paraplyerne, så de er lige ved hånden når der kommer regn.... og det gør der tit ;o)


Og når det er tørvejr, hænger hun paraplyerne op til tørre, i ferskentræet.

Når de små sover til middag, sætter hun bamsen op på stakittet, så de ikke føler sig alene når de vågner.


Under de smukke rosa blomster, står potten klar til de små.


Der er også blevet plads til et lille hyggested, når de skal spise frokost. De har fået lov at låne Eva's havemøbler. Så kan hun også spise med, når hun er på besøg.

Men det allerbedste for Nelly, er at hun fik lov at få mine pæoner til at stå til pynt. Hun er jo vant til alle de smukke blomster, i den store klosterhave. 

Så dem er hun meget taknemmelig for.
Det næste Nelly ønsker sig, er en rigtig nannie kyse, og et smukt forklæde, for sådan noget må en ægte nannie bære.
Og mon ikke de ønsker går i opfyldelse en skønne dag!


Se det var jo en rigtig solstrålehistorie, og solstråler har vi i den grad brug for lige nu, i alt det regnvand der pøser ned ;o)

Lady Abigail, Alferne, Nelly, og jeg ønsker jer alle, en rigtig dejlig dag <3

Knus Lone


lørdag den 25. juni 2016

Rosenvand

Den anden dag viste jeg jer vores røde klatrerose, og i dag får i et billede af den smukke gule rose, med lyserøde kanter.


Jeg synes simpelthen den er så utroligt smuk


Jeg har mange flere forskellige roser, og når de er ved at smide kronbladene, samler jeg dem sammen, og laver rosenvand af dem.



Her har jeg brugt 300 kronblade, og 2 liter kogende vand, og en enkelt klase hyldeblomster. De kan sagtens udelades, hvis man kun ønsker den rene rosensmag.


Kom kronbladene, og hyldeblomsterne i et stort glas, og hæld det kogende vand over. Glasset dækkes til, og stilles et mørkt, køligt sted, i et par dage eller tre. Dernæst sies vandet, og hældes på flasker. Rosenvandet kan holde et par uger på køl. En af de ting jeg bruger vandet til, er rosen vin


Der er ikke noget mere lækkert at læske ganen med, på en varm sommerdag.
Tag en flaske rosévin
1/2 dl flydende honning
1 dl rosenvand
en kopfuld sammenpressede kronblade
Opløs honningen i vinen, og tilsæt rosenvand og kronblade. Lad det trække i 2 døgn og filtrer så vinen.
Serveres kælderkold

Man kan også fryse rosenvand. Hæld saften i en bradepande og frys den til en flad plade. Tag pladen op, og kom den i en stor frysepose. Så er det let at brække passende stykker af.



Rigtig god lørdag aften

Knus Lone






fredag den 24. juni 2016

Rosengelé


I vores have, har vi en kæmpe stor flot, og højrød klatrerose.


Og det er lige sådan en, man skal bruge til at lave rosengelé af.


Så jeg har været ude at plukke de blomsterhoveder, der var lige ved at falde.
Ja jeg må lige brokke mig lidt her, for det plejer jo at være de små alfer i haven, der plukker alle blomsterne til mig. Men der har ikke været nogen for at søge jobbet som nannie, så alferne har slet ikke haft tid til at hjælpe mig denne gang, nu hvor
 de små, og mariehønsene kræver alt deres tid. 
Og den skønne engelske Lady Abigail, der bor bag alfernes have, er en meget fin og travl dame, for hun har så mange penne veninder, og der skal skrives skønne breve, selvfølgelig med sirlig håndskrift . Og så skal hun altid til så mange afternoon tea parties. Lady Abigail flyttede egentlig fra england og hertil, for mange år siden, da hendes bedste veninde, alfedronningen Titania, havde spurgt om ikke hun kunne tage sig lidt af, og hjælpe alferne Rosie og Tinkerbell, som hun er gudmor til. Og det ville hun gerne. Men meget hjælp har jeg nu ikke af den fine travle dame ;o)

Så både alferne og jeg, søger stadig en sød ung nannie.

Men jeg fik da plukket rosen hovederne, og plukket kronbladene af.


Opskriften på geléen får I her
Skær æblet i små stykker, med skræl og kernehus. Kom rosenblade, æblestykker og hyldeblomster i en gryde, sammen med vandet, og kog i ca 10 min. Hæld det hele i en saftpose, eller et rent viskestykke, og lad det dryppe godt af - uden at klemme på posen, så bliver geléen uklar. Hæld saften tilbage i gryden, og kog den langsomt op. Bland 2 ss sukker, med geleringspulver og citronsyre, og hæld blandingen i gryden under omrøring. Tilsæt det resterende sukker ( mængden afhænger af, hvor sød man ønsker geléen) og kog atter saften op, under omrøring.
Kog i ca 10 minutter. Der kan godt komme lidt grums og skind på saften, og det kan man fjerne med en hulske. Jeg har puttet det i en lille kande, så man kan gå og nippe til det ;o)


 Hæld dernæst geléen på skoldede glas, stil dem til afkøling under et rent klæde, til næste dag, og sæt låg på, og opbevar på køl.





Sådan en gelé er utroligt lækker ovenpå en skive nybagt brød. Og opskriften på et godt brød, kan i se her
Det er også en rigtig god værtindegave, hvis man gør lidt ud af at pynte glasset.


Jeg synes I skal prøve denne opskrift, for det smager simpelthen så fint og aromatisk, og er indbegrebet af sommer for mig. 
Rigtig god weekend 

Knus Lone










tirsdag den 21. juni 2016

Studenternelliker


Der er så mange studenter der springer ud i denne tid. Både blomster, men så sandelig også, de smukke unge mennesker.
Der er en bestemt, smuk ung student, jeg gerne vil ønske rigtig hjertelig tillykke i dag. 
Den søde og utroligt dygtige 
Ida-Kathrine <3
Jeg er så glad for at alle vores bønner blev hørt, så det kunne blive solskin, lige netop i dag.
Jeg håber I har den fedeste, dejligste og skønne fest.
Og jeg ved din mor, har gjort alt for at pynte fint op, og gøre din dag helt speciel


Mine studenter, står i haven, og de er bare blevet så flotte. Her står de rundt om vores pavillon


Det ser så dejligt ud, når vi kommer ind gennem havelågen, og de byder os velkommen, og stråler i alle de skønne farver





Der er alle mulige farver, og de er så skønne, og man kommer totalt i sommerstemning


Men en af farverne, står nu mit hjerte nærmest. Og det er selvfølgelig den rosa


Studenternelliker er så taknemmelig en blomst. De holder utroligt længe, og er så nemme at lave dekorationer med.



Jeg kan nu også godt lide at blande en buket, med flere forskellige farver







Og smukt er det også, at skille de små buketter ad, og lægge dem i et glasfad




Det var mine studenternelliker, som jeg lovede at vise jer, når de var sprunget ud. Og nu vil jeg bare nyde synet af alle de skønne buketter, og ønske jer alle, en rigtig dejlig eftermiddag <3



Knus Lone