søndag den 25. februar 2018

Boudoir stemning


Jeg har været en tur ude at besøge den skønne Jane i Hals, som ejer den franske 


Det har givet min forgang et helt anderledes udtryk. Synes faktisk den har fået et såkaldt boudoir look, og jeg føler mig helt som en femme fatale når jeg komme hjem ;o)



Det er jo ikke første gang forgangen har ændret stil. 
I indlægget


fik den også et helt andet og gammelt look.

Og her i dette indlæg fra for to år siden, hvor jeg havde et helt andet bord derude.


Så skulle den laves om så Eva fik lidt plads


Nå men tilbage til nutiden ;o)
 Hos Jane købte jeg en gammel kyse. Da jeg ikke har en hatteholder, måtte jeg selv finde på noget. Jeg tog en lysestage til bloklys, og satte en skål derpå, og lagde en stor klump vat i. Så kan kysen komme til sin ret.


På den hjemmelavede dåse ligger der et par handsker, jeg købte første gang jeg besøgte Jane. De var helt hvide, så de fik et dyp i en skål med lidt kulør blandet med vand. Så blev de lige så gamle og gulnede at se på, som kysen.


Lidt perler og en gammel fjer ved siden af, så er stilen lagt.


Jeg er virkelig helt vild med det gamle og dusede look.


Ønsker jer alle en smuk og sikkert meget kold søndag. 
Knus Lone

mandag den 19. februar 2018

Grene


Nu hvor foråret lurer lige om hjørnet, er det så dejligt at hente grene ind og pynte med.
Her i vindueskarmen er det kirsebærgrene, hvor knopperne snart er klar til at springe ud.


På min tallerkenrække har jeg sat nogle mirabellegrene i en lille kande


Det ser så flot og rustikt ud med de mørke grene, mellem alt det lyse og feminine. 


Et andet sted i stuen, har jeg sat en meget stor troldegren. Det var så moderne med troldegrene en gang, at jeg blev helt træt af dem.


Men her hvor den ikke er overhængt med alt muligt pynt, men bare en lille filtet fugl, så synes jeg det er okay. Og igen, så bryder det mørke så flot i alt det lyse.


I mit store bur, er der også blevet plads til en lille mirabellegren.


Enkelt og fint.


Jeg vil ønske jer alle en smuk ny uge, og rigtig god vinterferie til de af jer der er så heldige at have det. I kan måske bruge fridagene til at gå en tur i skoven, og finde lidt at pynte stuen med, og tyvstarte på foråret.


Knus Lone


fredag den 16. februar 2018

Symaskinebordet

For nogle måneder siden, købte jeg et gammelt symaskinebord. Det er simpelthen i så fin stand, og der er både oliekande og tilbehør med.


Jeg har egentlig andre planer med det smukke bord, men lige nu får det lov til at stå i stuen og se skønt ud.


Oliekanden, der stadig er olie i, har jeg sat i skuffen, for jeg synes den er så smuk og skal frem i lyset.


Under bordet er der en lille platform hvor oliekanden skulle stå. Men  jeg har i stedet brugt den som fyrfadsholder.


Der fulgte også en lille brun papirspose med, hvor navnet på butikken står skrevet.


Og inde i posen, lå en lille pakke med ekstra nåle, og en spole til undertråd.


Jeg har først fået bordet på plads nu, da jeg længe gik og dimlede om jeg skulle male det hvidt. 
Det plejer jeg jo ;o)
 Men denne gang kunne jeg ikke nænne det. Istedet har jeg pyntet bordet med masser af hvide blondeduge.


Jeg har også placeret nogle hjemmelavede dåser til ekstraudstyr, og på en af dem, har jeg lagt en meget fin nålepude.



Den er lavet af Sisse fra The White Cottage, som jeg skrev om i sidste indlæg.
Jeg har dog malet rammen hvid, som før var i guld.
Læg lige mærke til de yndige nipsenåle som også er Sisses kreationer.


Ved siden af dåserne, har jeg sat en anden nålepude, som jeg selv har lavet. Det er bare en fin skål med en pude i.


Jeg synes bordet ser mega smukt ud, og er lidt træt af det ikke skal blive stående. Men mere om det en anden gang ;o)


Jeg ønsker jer en dejlig weekend
Mange knus 
Lone



tirsdag den 13. februar 2018

The White Cottage

er en af mine yndlingssider på Facebook.
Siden ejes af den fantastisk, kreative og dygtige Sissepigen.
Hun laver de smukkeste ting, og kan også lave stencils og logoer, og ja jeg ved snart  ikke hvad hun ikke kan...... Jeg tror hun kan alt ;o)
Her har jeg købt en gammel kasse med de smukkeste hjemmelavede kort, og flotte vintage smykker.


Kortene som er lavet i fedtpapir har den fineste blonde kant.



Mange af smykkerne er nogle Sisse selv sætter sammen af gamle perler og andet guf, købt i genbrugsbutikker.


Jeg elsker simpelthen sådan en fin opstilling, med lækre gamle ting, og flotte hjemmelavede accessories.


Nogle af de stencils Sissepigen har lavet, kan I se her.

Et smukt stjerneskud på ruden i indlægget om


Læg lige mærke til at Karlsvognen også har fået en plads 


Og et her i mit vindue i vindfanget, har jeg brugt Sisses snefnug stencil.


I dette indlæg brugte jeg en stencil af et 



Sisse har også lavet flere af mine logoer.
Her er det påske logoet, som snart skal i brug... jubiiiii ;o)



Ellers send mig en pb så kan jeg tilføje jer som følgere.

Sisse har også hjulpet nogle af vores venner.

Vores kære ven Arne har åbnet sit eget vinfirma, hvor han importerer de skønneste vine fra Spanien. Det er virkelig udsøgte vine, og jeg VED det, for jeg får indimellem lov at prøvesmage de liflige dråber ;o) 
Herunder kan I se det flotte logo Sissepigen har lavet til Arne.
Og fik I nu lige lyst til en rigtig god rødvin der smager af noget, så tag lige et smut indenom Arnes fine side.
I finder den 

Rigtig god dag
Knus Lone




søndag den 11. februar 2018

Forventningens glæde

er noget af det bedste. 
Det der med at vide at noget godt sker, og jeg næsten ikke kan vente.
Det er så skønt.
Sådan havde jeg det hele sommeren, efteråret og noget af vinteren.


Jeg glædede mig til min kamelia sprang ud. Og nu kan jeg hente mere end bare et blomsterhovede af gangen, som jeg gjorde i indlægget 
Nu kan jeg fylde et helt fad.
De er så utroligt smukke.


Næsten lige så længe har jeg glædet mig til foråret, og selvom vi faktisk har haft en smuk uge her i Hjørring, så må jeg nok vente lidt længere på det.
Men der har været en lille snert af det hele ugen, og jeg har været på stranden to gange, næsten hver dag.
Den anden dag var det sent. Omkring ved 17 tiden, og solen var på vej ned.


Men lyset har alligevel fået så meget magt, at når jeg vendte mig den anden vej, så det ud som dagslys.



Jeg kan også mærke det på hundene.
De er lidt mere energiske, og snuser meget mere omkring.



Men det er dog stadig pænt koldt, så lige pludselig vil de bare hjem.
Så kan man ikke se andet end bagenden på dem ;o)


Så hjemad det gik, til det smukke syn af kameliaerne igen.


Rigtig god søndag.
Knus Lone