søndag den 15. maj 2016

Terrassen

Den anden dag viste jeg jer vores sø, som ligger i den nederste del af haven.
Her ser i vores terrasse. Den ligger i den anden ende af haven, hvor huset er.
Det kan i se her.
Det er også her drivhuset og køkkenhaven ligger, som jeg vil vise jer en anden gang.
Her kan i se huset ude fra vejen, og det er derfra man kan se terrassen.
Dette er den anden side af huset, hvor vi har vores indgang.

Ved selve havelågen ind til vores have, hænger et fint skilt jeg fik af lille Eva i julegave.
Fluffy og Sky sidder ofte og tager imod :o)
Lige overfor vores indgang, ligger pavillonen. 

Den  har jeg fortalt om her
Og ved siden af pavillonen, ligger den overdækkede terrasse

som jeg har vist jer her

Og helt nede i bunden af denne del af haven, ligger søen, som jeg skrev om her
Men tilbage til terrassen. 
Her kommer solen fra først på dagen, til sidst på eftermiddagen. 
Så det er her vi sidder mest, når vi spiser frokost, eller holder en lille pause i havearbejdet.
Her er fru Halls plads.

I kan se min dejlige sommerhat på stolen.
Her er hr Halls plads
Og dette er hans sommerhat ;o)

På bordet har jeg en hjemmelavet dåse stående. Den er fyldt med fuglekugler.
Og ved siden af siddepladserne, har jeg lavet en lille reol, til krydderurter og blomster. Det er så skønt at kunne klippe lidt grønt til frokosten.
Reolen er lavet af bænkene, som jeg tog ud fra pavillonen.

Jeg elsker det gamle rustne staldvindue.
Overfor pladsen, har vi lavet et hul i hækken, ud mod forhaven. Der har vi sat en rosenbue, og det er her jeg hænger fuglekuglerne op. Så kan vi sidde og nyde synet af alle de skønne fugle, både når vi sidder på terrassen, men også når vi sidder inde i stuen.
Når vi går igennem buen, ligger drivhuset til højre, og længere ude, står min have gynge.




Til venstre her, kan man lige skimte den store pavillon. Den skal snart have tag på, så vi kan sidde her når vi er mange.
Det var en lille rundtur på vores terrasse, og vi har bare nydt de dejlige soldage her, i fulde drag.
Lad os håbe der kommer mange flere af den slags dage.
Rigtig god pinse til jer <3

Knus Lone



torsdag den 12. maj 2016

Vores sø



I dag vil jeg vise jer vores sø, ellere stranden som vi også kalder den.
Jeg har valgt at vise billeder fra forskellige årstider, for der er så smukt og hyggeligt året rundt.


For et par år siden, fik vi et par venner til at hjælpe os med at give stedet en ordentlig renovering.
Her er det Kent og John der står og laver planer.


Både Kent og Carsten tog ordentligt fat. Her er de ved at rense vandet.

Så skal pumpen sættes til, så springvandet kan virke.


Som i kan se har vi smidt strandsand rundt om søen, så det virker som om man er på stranden. Og så et par fede liggestole, så er der dømt afslapning

Her er det bagsiden man kan se. Der er sat krydderurter og planter i stenbedet, hele vejen rundt om søen.

Året efter lavede John en hønsegård, lige ved siden af søen, og vi fik os et par høns og en hane. Joey skulle absolut ind og tjekke ud, hvad det var for nogle bæster ;0)
Fluffy og Sky var også vældig interesseret i de sjove tingester der spankulerede rundt.

Store og flotte var de. Det er racen Orpington. De elskede at vralte rundt om søen og hakke.
Det gør dog ikke os noget, at de valser rundt om søen, og laver lidt rod hist og pist, for de krediterer med masser af lækre æg.
Vi har en anden slags nu, som lægger endnu flere æg.

Ved siden af søen, står den kæmpestore flotte rhododendron. Den står snart i fuldt flor igen, og jeg glæder mig.
Og sådan kan det se ud ved søen, om vinteren. Smukt og stille.

Det var et kig ned i den ene ende af vores have. En anden dag vil jeg vise jer den anden ende af haven, og huset som står der.
Kan i have en rigtig dejlig dag <3
Knus Lone



tirsdag den 3. maj 2016

Krydderurte reol

John er meget glad for specialøl. For et par år siden, gav ungerne ham da også en trækasse fyldt med specialøl. Det var en fars dags gave.
Øllene er for længst drukket, og kassen har bare stået gemt væk, lige siden.

Jeg fik øje på den, her den anden dag, og tænkte at jeg da måtte kunne bruge den til noget.

Så kom jeg til at tænke på, at grillsæsonen jo snart går i gang, og så kunne jeg jo bruge den til at opbevare krydderurter, olier og andre lækre ting i, man bruger når man griller.

Så først fik den lidt hvid maling, sådan lidt sløset, så træet stadig kan ses igennem. Bagefter klistrede jeg lidt billeder på, med motiver af krydderurter , jeg havde fundet på nettet.

Så bar jeg den fine nye reol med ud i den overdækkede, der hvor vi altid griller. Det var nemt for den har jo et fint håndtag.

Og så er det jo bare med at pynte bordet, og finde lækkerier frem, og en god flaske rød. ;o)

Kan slet ikke vente med at sidder herude og grille, nippe til rødvin, og bare råhygge.

Vi griller faktisk året rundt, men det er jo kun på de rigtige varme dage, vi også sidder her, og spiser de lækre ting der bliver grillet.




Som i kan se, har jeg hængt en lille køkkensaks på ved håndtaget. Så er det let lige at klippe lidt grønt til maden.


Og indtil det bliver så lunt i vejret, at det er noget ved at både grille, og sidde i den overdækkede, så får krydderurte reolen lov til at stå i køkkenet. ;o)

Ønsker jer alle en rigtig dejlig dag <3
Knus Lone


















søndag den 1. maj 2016

Majdrik

Så blev det 1 maj, og samtidig kom det dejlige vejr.
Det er jo helt fantastisk :o)
Hvert år når vi kommer til maj, og vejret arter sig, så kommer jeg altid til at tænke på den sommerdrik, jeg bællede i litervis, da jeg var barn
Majdrik. 

Jeg kommer også altid til at tænke på den skønne sommersang med shubidua
Og  hele dagen har jeg sunget:
"Asfalten smelter i varmedis, og vi drikker majdrik i spaaaandevis, af gryyyyyder" tra la 
hehehe.....
Nå men tilbage til majdrikken, som vist ikke engang kan købes mere.
Men så er det jo godt, jeg har en opskrift, der smager fuldstændig som den fra da jeg var barn.



Appelsiner og citroner skylles og halveres.
Så presses alt den saft ud, der overhovedet kan.
Saften hældes over i en skål, og sættes på køl med sølvpapir over, i mindst tre timer, men gerne mere.


Skallerne skæres nu hver i 4 stykker.
Og de 150 gram sukker røres i

Der hældes en liter kogende vand over.
Dette sættes også på køl, dækket med sølvpapir i lige så lang tid.

Når det har trukket mindst tre timer, blandes det hele sammen, og sies.

Og til sidst hældes den skønne saft på flaske.

Saften smager allerbedst i smukke glas, fyldt med isterninger

Det ser fint ud hvis man hænger en lille label på flasken.


Jeg fik forresten en fantastisk gave den anden dag.
De opmærksomme læsere, har sikkert opdaget, der er flyttet en skøn gammel dame ind på mine billeder ;0)
Det er den dame som var mit logo, da jeg havde caféen. Hun har fået en lille makeover, og er blevet finpudset i kanterne.
Så nu kan jeg bruge hende på mine billeder.

Den fantastiske gave har jeg fået af denne søde, dygtige og smukke, unge dame
Tusinde tak for gaven og hjælpen
kære
Ida-Katrine Arend Grün Hansen <3

Rigtig god søndag til jer 
Knus Lone