søndag den 1. maj 2016

Majdrik

Så blev det 1 maj, og samtidig kom det dejlige vejr.
Det er jo helt fantastisk :o)
Hvert år når vi kommer til maj, og vejret arter sig, så kommer jeg altid til at tænke på den sommerdrik, jeg bællede i litervis, da jeg var barn
Majdrik. 

Jeg kommer også altid til at tænke på den skønne sommersang med shubidua
Og  hele dagen har jeg sunget:
"Asfalten smelter i varmedis, og vi drikker majdrik i spaaaandevis, af gryyyyyder" tra la 
hehehe.....
Nå men tilbage til majdrikken, som vist ikke engang kan købes mere.
Men så er det jo godt, jeg har en opskrift, der smager fuldstændig som den fra da jeg var barn.



Appelsiner og citroner skylles og halveres.
Så presses alt den saft ud, der overhovedet kan.
Saften hældes over i en skål, og sættes på køl med sølvpapir over, i mindst tre timer, men gerne mere.


Skallerne skæres nu hver i 4 stykker.
Og de 150 gram sukker røres i

Der hældes en liter kogende vand over.
Dette sættes også på køl, dækket med sølvpapir i lige så lang tid.

Når det har trukket mindst tre timer, blandes det hele sammen, og sies.

Og til sidst hældes den skønne saft på flaske.

Saften smager allerbedst i smukke glas, fyldt med isterninger

Det ser fint ud hvis man hænger en lille label på flasken.


Jeg fik forresten en fantastisk gave den anden dag.
De opmærksomme læsere, har sikkert opdaget, der er flyttet en skøn gammel dame ind på mine billeder ;0)
Det er den dame som var mit logo, da jeg havde caféen. Hun har fået en lille makeover, og er blevet finpudset i kanterne.
Så nu kan jeg bruge hende på mine billeder.

Den fantastiske gave har jeg fået af denne søde, dygtige og smukke, unge dame
Tusinde tak for gaven og hjælpen
kære
Ida-Katrine Arend Grün Hansen <3

Rigtig god søndag til jer 
Knus Lone






5 kommentarer:

  1. Kære Lone
    Tillykke med den fine dame, så fin hun er og passer lige ind.
    Den drik lyder meget frisk og vil sikkert gøre gavn og slukke tørsten er det er varmt. Det er lækkert med hjemmelavet lemonade mmmm.
    Tak for opskriften
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Kirsten ❤️
      Ja hun er en skøn gammel dame, og jeg er meget glad for hende :0)
      Saften er præcis som du siger, frisk og slukker tørsten godt. Håber du kan lide den, hvis du får afprøvet den.
      Knus Lone

      Slet
  2. Sikke et smukt indlæg. Er da helt betaget af lyset, saften og alle vitaminerne:)
    Så sød en label du også har fået lavet.
    Det er så inspirerende at det absolut er noget der skal afprøves og så må det være yderst sundt til en god gang snot næse......
    Hvor er det et smukt logo. Sikke en fryd at se. Har slet ikke set det og så pludselig toner det op på bloggen. Hun er godt nok skarp til de logoer. Ja undskyld men det mener jeg. God grund til at være stolt her....

    Rigtig fantastisk dag
    Glæder mig til at se dig i eftermiddag
    Charlotte

    SvarSlet
  3. Hvor ser den majdrik god ud, smukke billeder der giver en lyst til at prøve at lave den. Meget fin etiket, den sætter lige prikken over iet :-)

    Meget flot logo du har fået lavet, hvor er hun dygtig den unge smukke pige.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  4. Det er jo et barndomsminde uden lige, Frk Hall !
    Et minde om svømmehud, salte læber, sand mellem tæerne og en mor der sad klar med MAJ drik og kanelgifler oppe ved klitterne efter de mange badeture...
    Faktisk har Irma for en kort periode re-lanceret deres dunk med Maj drikken, hvilket jo er lidt skægt. Har dog endnu ikke fået købt én, og nu med din opskrift tvivler jeg på at jeg får købt én, da jeg jo meget hellere vil vide hvad der er i det jeg drikker. DEN skal prøves. Ingen tvivl om det.

    Tak for en tur ned ad memory lane.
    Kh La Cucina NADA

    SvarSlet