fredag den 29. juni 2012

KARTOFFEL SALAT OG FORELLER


Igår skulle mine veninde komme og spise. Vi er begge vilde med fisk, så jeg fandt et par flotte foreller, som jeg ville svine til med olie og timian.

Men først lavede jeg en kartoffel salat vi skulle have til.

Jeg havde hentet en masse rosmarin i haven og finthakket, og derefter vendt det i små nye kartofler, der var halverede og vendt i oliven olie og salt. De fik en halv times tid i ovnen, så de stadig havde lidt bid


Jeg havde en pakke serrano skinke, som fik en tur i ovnen også, til det var knasende sprødt


Jeg lavede en bund af ruccola, agurke bidder, avocado i tern, og rødløg i skiver, der var marineret i citronsaft, og lagde halvdelen af kartoflerne ovenpå. Så lavede jeg endnu et lag af de ovennævnte ingredienser, og sluttede af med tomater, serrano skinken, bronze fenikkel og fransk dressing,(som du finder opskrift på her: http://frkhall.blogspot.dk/search?q=spidsk%C3%A5l


Så kom turen til forellerne.



De blev smurt godt ind, både ud og indvendig, i to håndfulde timian, nogle citron verbena blade, 3 ss oliven olie og et ordentligt skvæt salt, der var blevet tæsket godt i morderen



Jeg havde skåret en citron ud i kvarte, og hældt lidt hvid balsamico på, og lagt dem ved siden af fiskene.
Så blev de smidt i ovnen ved højeste varme i ca 15 til 20 min


Nøøøj de var gode og citronerne fik en lidt sød marmelade agtig smag.

Det var rigtig godt, og endnu bedre med sin bedste veninde, masser af "kår" og så dette dejlige sted at hygge. :)


Hav en rigtig dejlig weekend og nyd livet 

Knus fra Frk Hall







2 kommentarer:

  1. Det ser bare lækkert ud. Vi har været ved at regne væk hernede sydpå i dag, så vi smuttede en tur over grænsen og spiste frokost i Flensborg og handlede ind på vejen hjem.

    SvarSlet
  2. Det var da en god måde at bruge en trist våd dag Lad mig da høre om frokosten ;)

    SvarSlet