tirsdag den 5. juni 2012

PITA BRØD OG ASIATISK SALAT



Hej ja så er jeg tilbage :) har vist holdt en riiiimelig lang pause fra blogging. Må se om jeg kan holde mig igang nu ;)
I weekenden fik vi roastbeef, og jeg elsker når den er pænt rød, men denne gang var den blevet liiige lovlig rød i midten. Så vi spiste fra enderne, og gemte midterstykket til igår. 
Der havde jeg planer om at lave en lækker asiatisk salat, hvor der indgår kød.

Salaten fik jeg første gang hos min dejlige kusine på Fyn, nemlig Fruen af Ruevej (blog)

Jeg startede med at skære roastbeef stykket i lange strimler, og marinerede det i chili sauce, oyster sauce og soya.
Det fik lov at stå et par timer og suge smag til sig.

Imens bagte jeg pita brød, som jeg synes ville være lækre at proppe salaten i. Og så er det, så dejlig nem frokost, med sådanne hule madpakke brød.


Opskriften på brødene kommer her:

25 g gær
1 ss honning
2 en halv dl vand
5 dl mel
2 tsk salt

Gæren røres blød med honning og vand. Derefter tilsættes mel og salt og der æltes godt i 10 min. Jeg brugte Kitchen aid, da mine håndled og fingre ikke lige er med på det grove arbejde.
Så lader man dejen hæve 1 til 2 timer. Derefter skæres dejen ud i seks stykker, der rulles helt flade.

 De skal ligge på bordet 10 min, inden de lægges på sten plade i ovnen, ved 250 g, og bages i 4 til 5 min. Har du ikke en stenplade så sørg for, at ovnen er det varmeste den kan blive.

Her er en lille serie billeder, hvor i kan se den sjove proces i ovnen. Kunne desværre ikke finde ud af at få videoen lagt ind :(








Så skulle salaten gøres klar. 
Jeg svitsede de marinerede stykker kød, på panden, et kort øjeblik. Resten af marinaden blev gemt.
 Så plukkede jeg en ordentlig dynge ruccola i haven, snittede et par rødløg, og en sød rød peberfrugt.

Og tilsidst blandede jeg det hele og hældte det sidste marinade over.
 Så var det bare at proppe den skønne salat, i de nybagte pitabrød. :)

 
Uhmm hvor var det en dejlig let, frisk og saftig salat. Og selvfølgelig røg der også lidt avocado creme og lidt lækre oste ind på bordet ;) kan jo ikke nøjes med én ret ;) hehehe......

Hav en dejlig dag 

Knus fra Frk Hall







3 kommentarer:

  1. Du er tidligt oppe ;-)
    Det lyder viiiildt lækkert :D

    SvarSlet
  2. Hahaha ved ikke hvodden jeg ændrer det med tidspunktet for det passer da SLET IKKE ;)

    SvarSlet
  3. Godt at vi kan inspirere hinanden. Elsker den asiatiske salat. Verdens bedste restemad, når man har fået rødt kød. Men jeg plejer nu ikke at svitse kødet efter marineringen, men det er sikkert også lækkert. God idé med pitabrødene. De smager ti gange bedre end dem man kan købe. Jeg steger dem nogen gange på en tør pande. Det bliver også godt. Knus

    SvarSlet