søndag den 12. marts 2017

Snart

er det altså bare totalt rigtigt forår...
De sidste par dage har jo været helt forrygende, så jeg tror på det er lige om hjørnet...snart... altså næsten nu!

Så jeg har brugt hver eneste lille øjeblik der var, ind imellem alt det andet, til at gøre det lidt mere frisk og lækkert til foråret.


Der hvor jeg næsten altid starter, er uden for stuevinduet, hvor alle fuglene muntrer sig. Det er det vi kan se fra vinduet, når vi spiser frokost. Og det er der fuglene har deres foderplads.
Jeg har malet det der trængte, og flyttet lidt rundt på tingene.
Så har jeg sat lidt LED lys ud, som kan stå og lyse længe, uden jeg skal holde øje med dem. De har fået smukt selskab af Hos Villa Fryds betonkager. Lidt tulipaner pynter i de nymalede potter. De havde fået en lækker patina, så de fik bare lette strøg med malerpenslen, for at se friske ud.


Der er sat hjemmelavede fuglekager og æbler ud, og et fad med frisk vand, som bliver skiftet hver dag, så fuglene bare kan tage for sig



På den anden side af huset, har jeg denne opstilling. Den er også bare blevet frisket op med maling, og pynt.


Hortensiaen står klar til at få knopper, i den store krukke. 


Den finr krukke med hjertet på, er en jeg  har fået af børnene i mors dags gave, for flere år siden.
Den har fået sat lidt vintergækker i. Dem har jeg gravet op ude i rabatten, ved vores hus. De står i massevis af bundter. Men de gør da mere glæde inde i haven, end derude, så skovlen måtte frem ;o)


Endnu et LED lys får lov at lyse. I de tre krukker i kurvebeholderen bagved, sætter jeg dog rigtige fyrfadslys i.



Her kan I se hvor smukt LED lysene faktisk lyser, når mørket falder på... I den blå time.


Ønsker jer alle en rigtig dejlig søndag aften <3
Knus Lone


17 kommentarer:

  1. Så mye vakkert du har, Lone. Ja vi ser alle frem til våren. Her har vi ennå en god del snø, så jeg må nok bare være tålmodig enda en stund.
    Ønsker deg ei finfin ny uke
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bente
      Tusinde tak for de søde ord. Her om foråret er det jo altid op og ned med vejret, men jeg synes det har artet sig rigtig fint indtil nu.
      Sender varme og sol din vej, til at smelte sneen.

      Ønsker dig en smuk dag
      Knus Lone

      Slet
  2. Så fantastisk smuk du har lavet det Lone.
    Åh så lyst og dejligt.
    Jeg suger alle indtryk til mig. Nu får jeg selv lyst til at komme igang.
    Det må være her i ugen det skal gå løs. Har skrevet med Tante grøns have og hun siger vi godt kan sætte Hornvioler ud nu.
    Så det kan kun gå for langsomt med at pynte op.
    Men du er i den grad tyvstartet og det er så smukt.

    Rigtig fantastisk aften
    Knus

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste ven
      Tak for dine smukke ord, jeg bliver altid så glad. Ja alt har fået et friskt nyt pust med maling. Elsker at komme igang i haven og pynte op.
      Glæder mig sådan til at så de lækre frø vi delte.

      Ønsker dig en smuk og dejlig dag
      Knus Lone

      Slet
  3. Hvor har du lavet det fint og forårsfriskt, det ser så dejligt ud.
    Ja ledlysene ser flotte ud i den blå time, som heldigvis falder senere og senere på dagen. Her var det næsten lyst til kl. 18.45 i dag.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette
      Tusinde tak for søde ord.
      Jeg er så glad for de lys, for jeg er så glemsom, og får ikke altid slukket de rigtige lys, men med disse sker der jo ikke så meget.
      Har talt med John om ænder, og kontakter dig 😊

      Ønsker dig en herlig dag
      Knus Lone

      Slet
  4. Så delikat og vakkert! Dette er til å bli glad av. Takk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh tusinde tak for en dejlig besked.

      Ønsker dig en smuk dag
      Knus Lone

      Slet
  5. Kære Frk. Hall
    Sikke en fin velkomst, man får, når man besøger dig.
    Flot med de ledlys, det er nu en god opfindelse.
    Og opstillingen udenfor dit stuevindue er så hyggelig.
    Jeg kan se du også har en fin rosenbue i din have.
    Der er sikker så hyggeligt både inde og ude hos dig, søde Frk. Hall.
    mange hilsener
    Jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Jessie
      Tusinde tak for dine smukke ord. Jeg elsker at få besøg, og elsker at gøre det hyggeligt for mine gæster.
      Ja vi har en rosenbue mellem to hække, så det er ikke til at få roser til at gro der, da vi ikke kan klippe hækken så. Men den ser smuk ud, og danner ligesom en indgang fra terrassen, ud til haven.

      Ønsker dig en smuk og vidunderlig dag
      Knus Lone

      Slet
  6. Hvor ser det lyst og indbydende ud. Lige hvad vi trænger til lige nu. Og som fru Fryd skriver, så er det bare med at komme igang med at sætte stedmoder og hornvioler ud. Mine har stået ude 14 dage, dog op mod huset. De kan godt ligge lidt ned om morgenen, men retter sig i løbet af dagen. Selvom det er ærgerligt, så er det er højest blomsterne ser forgår, hvis frosten er hård.

    Rigtig dejlig uge med håb om mere forår
    Knus Susanne Josephine

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Susanne Josephine
      Mange mange tak for dine smukke ord. Jeg tror du og Charlotte har givet mig lyst til at sætte hornvioler ud nu... elsker jo disse tidlige forårsbebudere. De er så fine og taknemmelige. Jeg plejer at sætte dem ud her i marts april, og så kan de stå til helt hen i oktober. Så jeg må ha købt mig en dynge.

      Ønsker dig en dejlig dag
      Knus Lone

      Slet
  7. Hvor er det altså bare så hyggeligt hos dig. Super god ide med ledlysene, det ser vel nok hyggelig ud. Der er stemning og stil over det.
    Kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Tusinde tak for de skønne ord. Ja jeg er blevet ret vild med de lys, og behøver ikke være nervøs for at glemme dem.
      Og det ser så smukt ud, når mørket falder på.

      Ønsker dig en smuk dag
      Knus Lone

      Slet
  8. Kæreste Lone.

    Hvor er der fint hos dig.
    Man kan se, at du rigtig har gjort dig umage, for at gæsterne skal føle sig velkomne.

    Du er et fantastisk menneske, tænk at sende din ven Charlotte de smukke hvide roser,.... jeg blev så glad.

    Ligesom dengang du sendte mig Claus Dalbys bog "Min krukkehave".
    Den har jeg meget glæde af.
    Vi har lige taget vinterdækket af krukkerne og der er kommet de skønneste forårsløg op.

    Må der blæse milde vinde hos dig i den kommende uge.

    Mange kærlige tanker fra Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Eliane
      Hvor bliver jeg utroligt glad af dine smukke ord. Bliver faktisk helt varm i kinderne. Nogengange er det bare så dejligt at kunne forære noget væk, som andre bliver glade for. Jeg kan næsten ikke finde noget skønnere end den fornemmelse, når man kan få andres humør og glæde frem.
      Ville bare ønske midlerne var større, så jeg kunne gøre det lidt mere Hihi.... men lidt har også ret!
      Hvor er jeg glad for at bogen gjorde lykke
      Du må endelig hilse din søde mand John.

      Ønsker jer begge en smuk og dejlig dag
      Knus Lone

      Slet
  9. Ååå, så fint, elsker dine hvite krukker! Gleder meg til vår!

    Fin dag til deg,
    Klem, Ida

    SvarSlet