fredag den 20. oktober 2017

Anettes Flora (del 2 Privaten)

Lige op til vejen ligger Anettes fantastiske hyggelige butik. Den er ikke særlig stor, men hold nu op der er mange lækre gamle ting, og smukke kreationer fra Anettes hånd.


Der er masser af fede smedejerns ting, som sammen med smukt bundne kranse, er indbegrebet af Anettes Flora.
Ihvertfald i mine øjne.
Se lige disse flotte opsatte huse.


Lækre jernkurve, og piedestaler.


Anette har haft en dille med æbler. Så de bliver brugt alle steder for tiden.


Og denne sjove opstilling var jeg helt vild med. Jeg ved ikke hvad det var, men jeg blev fuldstændig draget, og fascineret af den smukke cirkel.


Jeg glemte alt om at spørge Anette, mens vi var der, om der var en historie bag cirklen.
 Nok fordi vi havde så travlt med at få styr på alt muligt andet hehe...
Så jeg skrev til Anette for at høre historien om æble cirklen.
 Der var ingen historie udover at Anette ville lave en SPIRAL af æbler. 
Men jeg er så ikke den eneste der har set det som en cirkel. 
Anette siger at de fleste betegner opstillingen sådan... ;) 
Cirkel eller spiral.
Fedt ser det ud.

Der er også disse super skønne hjerter, som jeg simpelthen måtte have et med hjem af.
Hvordan jeg har brugt det, får I at se i næste indlæg


Indenfor i den lille hyggelige butik, mødes man af et herligt syn, af gamle lækre ting og møbler, og ikke mindst Anettes kreationer.


Her er det en bombastisk krans af tørrede ting som Anette har samlet til en smuk smuk enhed.


Se lige disse utroligt flotte karafler, der henleder ens tanker til gamle riddersale, med store fester og en evig strøm af god rødvin, hældt af smukt krystal.


Mere flot krystal i form af en flot opsats. Sikkert sat på bordet i riddersalen, med nødder og bær ;)


Eller som Anette har valgt, æg
De har kogt i ca 7 timer, og de som ikke eksploderede har fået lov at ligge og pynte her. 


Jeg ved så at Anette har fat i noget.
 For min mor har smagt det man kalder 1000-års æg. Hun var  på et tidspunkt i Kina, og her graver man andeæg ned i aske i ca 100-200 dage. Det kommer der et æg ud af, som lugter meget stærkt, bliver sort og smager meget salt. Lidt a la kaviar. Min mor sagde at hviden havde konsistens som sky, og det blev IKKE hendes livret ;)

Tror heller ikke det bliver min.
 Men denne dejlige udsigt, med flotte smedejern møbler, som kan ses bag perleforhænget i butikken. Dén kunne godt gå hen og blive en livret.


Overalt inde som ude, privat eller i butikken, hersker der en fantastisk hjertevarm hygge, som får en til at ønske at kunne blive dér i eventyret for evigt, og bare være.
Vi takker endnu engang for en dejlig dag <3

Får I nu en ubærlig trang til at besøge Anettes Flora, finder I både butikken og den fantastisk herlige dame lige her.

Velkommen til Anettes Flora
Pt er der Ingen faste åbningstider. De annonceres igen til november 17 når kranse og juledekorationer skydes i gang.
Jeg åbner gerne efter aftale, så skriv eller ring endelig.
Du kan udover at maile også kontakte mig på tlf 81710665
Med venlig hilsen og god dag
Anette
Randersvej 378 
8870 Langå

Rigtig god weekend
Knus Lone



14 kommentarer:

  1. Sikke dog et herligt besøg i har været på. Jeg har endnu ikke selv fået besøgt Anettes f
    Flora, men er sikker på det sker en dag, for det står højt på min ønskeliste.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette
      Det må du simpelt hen give dig selv i gave. Det er så hyggeligt at besøge Anette og Kim. Så rigtig god tur :)

      Kærlig hilsen og knus
      Lone

      Slet
  2. Det ser så fantastisk ud Lone. Nøjjjj hvor jeg gerne ville have været med.
    Så skønt og sikke en ro. Man kan se og mærke den gennem billederne.
    Sjovt med de æbler. Tænkte straks @ så er man vist for meget på nettet :))))))))

    Masser af knus og en fantastisk weekend

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak kære ven
      Det er nemlig rigtigt :) ro og glæde er der hos Anette
      Hahaha havde slet ikke set @ men du har da ret.

      Knus og kram
      Lone

      Slet
  3. Elllsker at besøge Anette, de der piedestaler er da for lækre. Det er sjældent jeg er kommet derfra uden noget jeg ikke vidste jeg manglede.
    Håber at komme et smut forbi hende næste gang jeg kører op nordpå.
    Så skønt at Anette har fået en æbledille :o) så hun kan inspirer os andre. Det ser så fedt ud.

    Kæmpe kram og god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er så hyggeligt og smukt hos Anette :)
      Håber du kommer nordpå snart. Så må du have en af de piedestaler med hjem.
      Ja der skal da pyntes lidt med æbler her også tror jeg ;)

      Knus og kram
      Lone

      Slet
  4. Kære frk. Hall
    Nej, hvor er det et skønt sted, jeg ville elske at besøge den butik (og have) ...Fint med æblerne på pladsen.... og alle jerntingene, jeg bliver helt paf....hvor er der skønt, kan godt forstå du havde en dejlig dag der!...
    god weekend
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja er det ikke bare et fantastisk sted. Elsker alt hvad Anette står for.
      Helt klart en kæmpe oplevelse at være på besøg.

      Kærlig hilsen
      Lone

      Slet
  5. Det ser stadigvæk fantastisk hyggeligt ud. Tager engangimellem på venindebesøg i Randers, og måske hun kunne lokke med på en lille tur. Er vild med piedestalerne, men dem kan rute 888 vist ikke ikke klare som bagage ;-)

    Rigtig dejlig weekend
    Knus Susanne Josephine

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er også fantastisk dejligt og hyggeligt hos Anette. Håber veninden vil med en tur. Det vil I ikke fortryde

      Knus Lone

      Slet
  6. Kære skønne Lone!
    Hvor er jeg glad for at vi har mødt hinanden
    Altså nu bliver jeg helt paf<3 Tusinde tusinde tak for at lave sådan en smukt indlæg fra butikken, også. Igen du er fantastisk til at tage billeder, de er alle så smukke, jeg tror jeg må ha et kursus. Og formidlingen, jeg labber det hele i mig med velbehag. Jeg opdagede slet ikke du tog så mange billeder, jeg fatter det ikke;-)))
    Viste lige Ida(skulle hilse fra hende) indlægget her inden hun tog hjem igen her i formiddags(hun var hjemme for at se Lucky)
    Hun var også imponeret over det du har lavet, og det sidste billede er fortryllende, altså vi er helt enige, men hun gik en tand videre og sagde at jeg burde tage et billede med den kulisse en gang om måneden:-) Også snakkede vi selvfølgelig om de gamle æg, jeg har heller ikke lyst til at smage, det lyder simpelthen så ......om end beskrivelsen af smagen lyder ok.
    Det er utrolig spændende og givende at se sit sted på de måder du viser og fortæller, igen af hjertet tusinde tak Lone.
    Ha den aller dejligste weekend
    Masser af knus Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Anette
      Jeg siger det igen ;)
      Det er altså ingen sag at tage gode billeder når bare det man tager billeder af, er ligeså smukt og hyggeligt som hos dig.
      Det er en af de bedste oplevelser vi har haft længe.
      Tænker stadig tit på den dejlige dag.
      Du må endelig hilse igen til søde, smukke Ida <3
      Nu har jeg endelig fået lavet lidt med det smukke jern hjerte og det er også kommet på bloggen

      Rigtig dejlig dag til jer dejlige venner i Randers
      Knus og kram
      Lone

      Slet
  7. Smile Lone. Ja det jeg så i to lidt kortere "glimt" og to lørdage hos Anette, Gav alligevel mig en fin og dejlig fornemmelse, Der er også noget mere jern, jeg/vi skal have senere. Hvis vi ikke var helt udkørt i går og manden gerne ville hjem tror jeg at jeg "snakkede" videre Hi hi. Anette bor i dejlige naturlige opgivelser med en fred og ro for sjælen. Rigtige fine billeder du igen har vist Lone .
    Knus fra
    Lilje

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lilje
      Hvor var det godt I fandt vejen forbi søde Anette og Kim. Det kan kun blive en dejlig dag når man besøger dem
      Ja jeg kunne også gå amok i alt det lækre jern kunst, men beherskede mig, og nøjedes med hjertet. Men så er jeg jo nødt til at tage på besøg igen ;)
      Rigtig dejlig dag til dig

      Knus Lone

      Slet