søndag den 13. august 2017

Fyn er fin!

I dette idylliske stråtækte hus på Fyn, bor min kusine Fruen af Ruevej, og hendes mand Per. 


Da John og jeg var på besøg hos min søster og svoger på Lolland, besøgte vi også dem.
Og akkurat som på Lolland, er vejret bare altid bedre på Fyn, så da vi ankom, blev vi budt velkommen af dette syn. 


Vores smukke Dannebrog, mod en skyfri og meget blå himmel. 
Vinduerne er flot pyntet op med sommerblomster i alle farver.




Det hele er så fint og romantisk, ja selv postkassen er anderledes, og helt speciel.


Når man kommer ind i den dejlige have, mødes man af mange forskellige dyrearter i skøn forening.
Her er det røde mis og en af hønsene.




Den flotte hane er majestætisk at se på, og man bliver en lille bitte smule underdanig når han kigger på én ;)


Man kan se han er kongen her, og styrer det hele..... Ihvertfald i hovedet på ham ;)


Han spankulerer rundt og er meget stolt....


Min kusine's have er et sandt frodigt paradis.
Krydderurterne strutter i deres krukker.


Og engang et lille figentræ fra et supermarked, er nu et kæmpe stort vildnis.


Flotte bistader fyldt med bier, sørger for en høst af lækker honning.
Tjek lige den blå himmel igen...


Roserne i haven er et helt kapitel for sig... Et sted har de plantet 60 roser til hæk. De bor jo også tæt på JAS som er leveringsdygtig i flotte roser til billige penge.
Her er det en Odyssey.


Her en Rose de Rescht


Rosen Indigo


En Nigrette


De sidste jeg har taget billeder af, kan vi ikke huske navnene på. Men de er stadig smukke.




Det er hende her også ;)


Den dejligste kæledægge af en hund, smukke Frida. 
Min kusine havde længe talt om at få hund, men det var Per ikke så meget for........... Men som det så ofte går, så vandt fruen, og hunden vandt fars hjerte hehe....
Dejlige er de <3
Ved altså ikke lige hvor den stålbue kom fra 


Mange steder i haven er der skønne pladser med fine ting.
Her et par hvilestole, under trætoppene.


En gammel hane, med spand.


Og en bænk at sidde på, og nyde synet af hønsegården.


Hvor hønsene sidder i træerne og sover om natten,


Senere da mørket begyndte at melde sin ankomst, tændte vi masser af lys....



Herlige Frida blev træt....


Det blev køligere og mørkere......


Og frem tonede en smuk måne.
Ja selv nætterne er bedre og smukkere på Fyn ;)



Rigtig god søndag til jer 
Knus Lone


fredag den 11. august 2017

Weekend buket

Weekenden står for døren, og hvad er mere skønt end en smuk buket fra haven?


Jeg elsker at gå rundt i haven og udvælge smukke roser, der kan pynte i stuen hele weekenden


Jeg synes georginer og roser klæder hinanden rigtig godt



Lidt hortensia der ikke er sprunget helt ud, ser også yndigt ud.


Selv når roserne er ved at være færdige, ser de smukke ud!


Jeg vil ønske jer en rigtig dejlig weekend.


Knus Lone








mandag den 7. august 2017

Venindekrogen

eller den overdækkede terrasse, som jeg før har vist jer HER, har fået en opgradering.


Der sker så vildt mange ting i vores have i år. Jeg fik af min mand, et nyt og større drivhus, i fødselsdagsgave.  Og det skal være et drivhus, som skal være lidt en havestue, hvor vi kan sidde og spise ude, og hygge. Det skal jeg nok lave et indlæg om.
Så derfor er venindekrogen blevet lavet om til mit nye værksted hvor jeg kan male, potte om, hænge krydderurter til tørre, læse og hygge mig.
Grillen har allernådigst fået lov at blive stående i hjørnet, så John stadig kan grille i dårligt vejr.


Jeg har lavet et bord, af de bænke jeg plejer at have i pavillonen. Der er fire og de er sat ovenpå hinanden. Her kan I se hvordan jeg bar brugt bænkene før.


Ovenpå bænkene har jeg lagt en lang plade som bordplade. Den er beklædt med voksdug, så den er til at tørre af.
Jeg har hængt stof op, så jeg kan bruge bænkene som opbevaringsplads til potter og jord.


Her har jeg lavet et lille ophæng af muslingeskaller som jeg finder på mine mange strandture med hundene. 


De er alle med hul i, og trukket på et silkebånd, og der er limet en perle på bagsiden. Perler hører jo til i muslingeskaller ;)


For enden af værkstedet har jeg sat en gammel reol, til pynt og blomster.


Overfor arbejdsbordet er der blevet plads til en lille kommode, og hundene har fået en kurv.


De kan nu også finde på at snuppe en af kurvestolene.



Det søde smedejerns ophæng over kommoden, er fint til frøposer.


Andersine og ælling er også glade for det nye sted. Ælling er snart ingen ælling mere ;)


I Dag er der tændt masser af stearinlys herude. Det er så hyggeligt når regnen trommer på taget, og man kan stå her og arbejde, og lade tankerne flyve.



Sakse og snor ligger klar til at bruges.







Jeg er blevet meget inspireret af både Tante Grøn, Fru Pedersens have, og Hos Villa Fryd, da jeg lavede mit nye værksted.


Jeg tænker værkstedet stadig skal hedde Venindekrogen, for jeg tror mine veninder og jeg, vil sidde her og hygge med hvidvin, rigtig mange gange. 
John og jeg sidder her faktisk også hver aften og nyder det.


Rigtig dejlig ny uge til alle.
Håber vejret bliver lidt bedre, så vi kan sidde i venindekrogen og nyde det.
Lone