Something old, something new...

Hver år, efter  valentines dag, og når vi nærmer os foråret, bliver jeg så nostalgisk og romantisk.

Jeg friede til John på valentines dag. Jeg havde inviteret ham på Herford House, og midt under middagen, faldt jeg på knæ, med en rød rose. Alle gæsterne hujede, og John kunne ikke få sig til andet end at sige ja ;o)

Vi blev gift 8 april, så det var hurtig ekspedition.

Det er 12 år siden.

Der er en lidt sjov historie bag datoen. Vi havde jo vores café dengang, og hvis vi gerne ville have lidt bryllups rejse efter brylluppet, blev vi enige om at blive gift skær torsdag. Så var der helt automatisk fem fridage, hvor vi kunne nyde vores honeymoon

Og så syntes vi osse selv, at vi var så smarte. For når nu vi valgte skær torsdag, så ville vi jo altid kunne huske hvilken dag vi havde bryllupsdag ;o)

Der gik faktisk rigtig lang tid, før vi kom efter, at skær torsdag, jo IKKE falder den samme dato hvert år hahaha.....

Den anden dag var jeg så altså blevet helt kulret, ;o) og trængte til lidt romantik, og smuttede derfor en tur op på loftet, for at finde gamle nostalgiske ting frem.

Brudekjolen hang bare dér, i en stor sort plastic sæk.

Så tænkte jeg at når vi nu har kobber bryllup i år, så vil jeg da have den ned, og stille den til pynt.

Så den blev hevet ned, og gjort lidt i stand. Og nu står den og lyser så flot op, i mit romantiske gæsteværelse

Jeg har hængt min bryllups taske på kjolen. Den er simpelt hen så speciel og smuk

Den er dekoreret med en masse smukke perler

 

Nu da jeg var oppe på loftet, kiggede jeg efter lidt flere gamle ting.

Og jeg fandt disse gamle silke blomster.

Jeg er egentlig ikke så meget for kunstige blomster mere. Men jeg synes alligevel at de er så smukke, så jeg tog dem med ned, og tænkte de kan pynte lidt, indtil det er tid til rigtige blomster fra haven

Jeg synes faktisk buketten blev helt god og livagtig at se på

Det sidste billede jeg vil vise jer, er et min datter malede til os, i ekstra bryllups gave. Hun var ikke så gammel, så jeg synes det var rigtig flot af hende

Historien bag billedet er, at Johns motto altid har været: HOPE IS ALL

Det blev vi enige om skulle stå i vores ringe. Men der var ikke plads til hele sætningen, så der kom bare til at stå "HOPE"

Men Celine syntes at hele sætningen skulle kunne ses, så derfor malede hun dette, helt uden at vi vidste det

Det var både lidt romantik, og lidt sjov fra mig i dag.

På mandag tager jeg på en lille fem dages ferie, til Sverige.

Så i må alle have en skøn weekend, og en rigtig dejlig uge

Knus Lone