fredag den 30. oktober 2015

DEJLIGT BESØG OG ÆBLEKAGE



Onsdag eftermiddag fik vi dejligt besøg af Celine, min datter og vores barnebarn. Det er så skønt når de komme forbi. Så jeg syntes der skulle lidt lækkert til kaffen, og jeg valgte en amerikansk æblekage, fordi vi ha en masse æbler fra haven. Det er en meget gammel opskrift jeg har fået af min far. Og den er mega go ;.)



Amerikansk æble kage

Ingredienser:

200 g sukker
3 æg
100 g olie
150 g mel
1½ tsk bagepulver
1 tsk vanille pulver eller en halv stang vanille korn
1 tsk kanel
½ tsk kardemomme
½ tsk stødte nelliker
4 spsk fløde

3 mad æbler
2 tsk kanel 
3 tsk brun farin

Først piskes æg og sukker hvidt og skummende. Så tilsættes olien. Derefter blandes alle de tørre ting, og piskes i dejen skifevis med fløde.
Dejen hældes i en rund form eller en lille bradepande.

Æblerne skrælles, og kernehuset fjernes. De skæres i tern, og fordeles over dejen. Til sidst drysses der kanel og brun farin over.

Kagen bages på nederste rille ved 200 grader, i ca 40 min. Måske skal der lægges et stykke bagepapir over kagen, efter de første tyve minutter, så den ikke bliver for mørk.



Jeg skar kagen ud, og satte stykkerne på et fint fad, og pyntede med lidt citron melisse, som jeg faktisk stadig har lidt af i haven.





Jeg serverede kagen med skyr, rørt med lidt fiber sirup, og vanille korn, og så fik vi en dejlig kop kaffe med fløde i, til :-)






Dejlige Eva fik en smoothie til, og var vist mest vild med skyren ;-) nok osse fordi hun lige har fået styr på det der med at spise med ske ;-)






De stykker der ikke blev spist, satte jeg på et fad, med glas låg over, så John kunne få dem med på tur. Han skulle til København, og det er en lang køretur, så jeg tænkte det ville være skønt med lidt hjemmebag i madpakken 





Kan i have en rigtig dejlig fredag, og god weekend til alle :-)


Lone









tirsdag den 27. oktober 2015

Pesto og knækbrød



Jeg elsker at lege i mit køkken, og jeg elsker at pynte og hygge derude.
Som lovet sidste gang, får i opskriften på min persille pesto og tomat pesto.



Men da jeg faktisk har skrevet persille opskriften før, kan i finde den her Frk Hall: GRØNTSAGS SUPPE OG SMÅ GLIMT FRA ...




Tomat pestoen er lavet med soltørrede tomater og opskriften er:

1 glas soltørrede tomater i solsikke olie
1 pose pinjekerner som ristes på panden
1-2 fed hvidløg
50 g parmesan eller primadonna ost 
ekstra olie 
revet citron skal
salt og peber

Soltørrede tomater, de ristede pinjekerner, hvidløg, ost og citronskal blendes godt. Hvis pestoen er for tyk, tilsættes nu lidt mere olie, til man har den konsistens man kan lide. Derefter smages pestoen til med salt og peber.
Vi elsker at bruge vores pesto til nybagte knækbrød og spegepølse.
Så jeg smider lige en opskrift på knækbrød også 




knækbrød:

2 ½ dl hørfrø
1½ dl sesamfrø
1 dl solsikkefrø
3 spsk chiafrø
1½ tsk salt
1½ tsk hakket rosmarin
1 æg
2 spsk olivenolie
2 dl vand

Det hele blandes sammen, og rulles ud mellem to stykker bagepapir, til en tynd plade. Bages 15 min ved 150 g, og skæres derefter i firkanter med en kniv eller pizza slicer.
Bages yderligere 45 min ved 150 g



vi havde dejligt besøg af Jens Carl i søndags, og der serverede jeg blandt andet knækbrødene, dog med ost og smør. Jeg havde også bagt chokolade bomber, og lavet chokolade trøfler.

















Chokolade lækkerierne kommer der opskrift på en anden god gang 

Hav en rigtig dejlig aften og hyg jer

Lone Hall









fredag den 16. oktober 2015

I går, fik jeg et velplaceret lille spark i rumpetten, af en god ven. Han mente det var på tide at komme i gang med bloggen her igen....
Jeg kan kun sige tak Jens Carl, for jeg har tænkt på det rigtigt længe, men skulle altså lige have et puf ;-)

Der er sket utroligt meget siden jeg skrev sidst, og det største der er sket, er at jeg er blevet mormor til den mest fantastiske dejlige lille pige, Eva 




Hun er noget af det bedste der er sket i vores liv!

Den skønne prinsesse skal i nok komme til at se og høre mere til.

Det er blevet efterår og jeg har selvfølgelig pyntet op derinde, så det passer til årstiden.
Jeg elsker at pynte med græskar, tørrede hortensia fra haven og stearin lys.


Her i stuen hvor jeg sidder og skriver, har jeg pyntet spisebordet med en løber, og sat forskellige ting til pynt. Elsker de gamle salmebøger.








Under glaskuplen har jeg lagt et tørret hortensia hoved, fra haven





Og i køkkenet havde jeg sat de lyse hortensiaer, i vand, da de stadig var friske, og så har jeg bare ladet dem stå og tørre i kanderne. De kan sagtens stå og pynte længe endnu.





Jeg er ved at samle alt ind fra haven, som kan bruges i køkkenet. De sidste tomater og agurker, blommer, æbler og krydderurter.
Næste indlæg kommer til at handle om pesto og knækbrød.
Jeg havde nemlig en masse persille, og der er ikke noget bedre end persille pesto, så den opskrift vil jeg dele med jer.

Håber i har lyst at følge lidt med igen :-)
Mange knus og kram Lone Hall

ps  jeg vil blive utrolig glad for kommentarer, og hvis i har lyst at dele mine indlæg






onsdag den 2. oktober 2013

SYLTEDE GRØNNE TOMATER, OG ENKEL SALAT


Jeg har desværre ikke et drivhus, så mine tomater står i potter, i læ, på terrassen. Men de sidste når aldrig at blive modne. Dem bruger jeg til at sylte. Min mor gjorde det også altid, og hver gang jeg sylter de grønne guld klumper, og duften breder sig, så er jeg 40 år tilbage i tiden ;)
Hmmm er jeg virkelig blevet så gammel? hahaha ;)
Jeg havde plukket de sidste med farve, og anvendt dem i salat. Det blev en meget enkel salat, med spinat blade, agurker i halve skiver, røde og gule små tomater, rødløg i skiver, og en god blød feta, i store lækre stykker. Derover hældte jeg min yndlings olivenolie (Oliflix) og dryssede med lidt groft salt, og friskkværnet peber. Så kom alle de forskellige smage, rigtigt til deres ret.

De sidste grønne tomater, der var tilbage, plukkede jeg igår. De når alligevel ikke at blive modne. Der var 750 g forskellige tomater. Jeg lavede en forlage af: 4 dl vand og 4 dl eddike. Det fik jeg i kog, og så tilsatte jeg tomaterne, og lod dem koge 5-7 min. Så blev de hevet op igen, og jeg tog 5 dl af lagen fra, og blandede med 400 g sukker, 6 hele nellikker, et pænt stykke frisk ingefær, skrællet og skåret i tern, og en hel kanelstang. Lagen bringes igen i kog, og tomaterne tilsættes, og skal igen koge omkring 5-7 minutter. Så tages gryden af varmen, og tomaterne står og trækker i lagen, natten over 


Næste dag bringes det hele langsomt i kog, og koger igen 5-7 min. Tomaterne tages op, og lægges i rene, skoldede glas. Lagen koges yderligere et par minutter, og hældes over tomaterne. Det blev ikke til så stor en portion, da de fleste tomater nåede at modne, og blive spist friske :-D men de tre glas der blev, skal virkelig nydes til noget lækkert simre mad, her i de kommende mørke måneder

Jeg må ellers sige vi har været noget forkælede med starten af efteråret :) der har jo været solskin og tørvejr rigtigt længe. Så jeg har haft hundene med på stranden, så tit det har kunnet lade sig gøre















Hihihi Joey ville ikke med hjem igen, og satte sig bare ned ;-D Jeg måtte hen og hente ham.... den lille frækkert


Hav en dejlig dag allesammen, og skriv gerne en kommentar. Det ville være hyggeligt



tirsdag den 17. september 2013

EFTERÅR OG INDENDØRS HYGGE



Det er blevet efterår!! Der har ellers været utroligt lækkert vejr i Hjørring, i flere måneder. Jeg har ikke haft, nogen form for overtøj på, i meget lang tid. Og det har været bare ben, under kjolerne siden maj. MEN i søndags var det slut! Der skiftede det totalt. Der skal ikke herske tvivl om, at min yndlings årstid er forår, men efteråret kan altså godt være hyggeligt, og det er alligevel skønt at sidde inde med gang i brændeovnen, og stearin lysene tændt. Alle årstider har jo sin charme.


Her har jeg brugt en lilla farve, på både lys og blomster. Jeg er jo ellers mest til lyse pasteller som: lakse, lyserøde eller grønlige farver. Men her om efteråret kan jeg godt lide at komme lidt mere af de mørke farver på også.

Feks synes jeg det ser rigtig godt ud med mørke brune lys, sammen med laksefarven. De passer jo rigtig godt til sofaerne, som i kan se her


Der er dog stadig en del lysegrønne og lakse farvede "klatter" tilbage i mit hjem. Så her er lidt billeder, hvor pastellerne stadig får lov at pynte. Men det varer ikke længe før det bliver skiftet, for jeg skal jo have noget at lege med i den mørke tid der kommer ;)


Dejlig morgenmad den anden dag




'


Noget andet der også er fantastisk på denne årstid, er alt det haven bugner af :) 
Igår var det brombærrene der blev plukket. Der var ikke så mange modne endnu, men dem der var, var både smukke og store. MUMS


Og så er det også hyggeligt at pynte op udenfor, med smukke ting og lys 





Håber i får en dejlig aften. Jeg skal ihvertfald hygge mig med varm te, stearinlys og en god bog :-D










mandag den 9. september 2013

GRØNTSAGS SUPPE OG SMÅ GLIMT FRA SOMMEREN


Der er lidt længe mellem mine indlæg! Det har været en ekstremt travl og dejlig sommer. Har været til bryllupper, fødselsdage og forskellige arrangementer. Så der har ikke været så meget tid.

Men nu får i lige opskriften på grøntsags suppen, vi fik den anden aften.
Det er egentlig så simpelt. Jeg tager hvad jeg har af grøntsager, der trænger til at blive brugt. I dette tilfælde, var det en lille knoldselleri, 4 gulerødder, 2 rødløg, tre røde peberfrugter og 2 små hele hvidløg Jeg skar det hele, på nær hvidløg, i små bidder, og svitsede i lidt olivenolie, i en stor gryde. Hvidløget rev jeg først i, efter de andre grøntsager, havde fået lidt farve.
Så hældte jeg vand i til det dækkede, og tilsatte en stor skefuld herbamare bouillon. Lod det koge til "sagerne" var helt møre. Så fik det en ordentlig tur med stavblenderen, og fik tilsat en kvart piskefløde, lidt krydderier i form af: ingefær, lidt chili og salt og peber. I fryseren havde jeg fundet en pose, med 8 stk hjemmelavede kødboller. 
Dem laver jeg egentlig bare som almindelige frikadeller, men tilsætter alt mulig smag, som revet citron skal, lidt finthakket chili, hakket persille og lidt revet ingefær. Så koger jeg dem som små boller, og bruger dem i pasta, suppe eller bare som pålæg.
Her var de fantastiske i den aromatiske cremede suppe:


Som tilbehør, ristede jeg en god skive brød i ovnen, og smurte et godt lag persille pesto på, og dækkede med skiver  af mozarella og tomater. Og så ind i ovnen igen, til osten smeltede 

Persille pestoen, laver jeg af et stort bundt bredbladet persille, med stængler og det hele, som jeg blender med mandler, hvidløg, citron skal, salt og en masse god økologisk olivenolie. Det er simpelt hen så lækkert til alt. Vi bruger det oven på gode pølser, på brødet, i supper, og bare som dip til grøntsager. Det kan også laves som traditionel pesto, med ristede pinjekerner og parmesan. Men jeg havde hverken pinjekerner eller parmesan, så derfor brugte jeg de andre ting

Lidt små glimt fra en dejlig sommer






























































Hav en rigtig dejlig mandag, og husk paraplyen ;)