Idag vil jeg vise jer mit drivhus. Det er et jeg har fået, af en af mine bedste venner, Arne. Det var faktisk meningen det bare skulle skrottes, men Arne vidste at jeg brændende ønskede mig et, så han tog det med hjem til mig.
Tak Arne <3
Når man kommer rundt om hjørnet, der hvor jeg har "det romantiske hjørne"så kommer man hen til æbletræet. Og når man kigger igennem træet, kan man se drivhuset.
Jeg er jo, som fortalt før, totalt vild med England, og der er da ikke noget smukkere, end en rigtig engelsk cottage garden.
Derfor har jeg lavet et engelsk skilt til drivhuset. Det er et stykke drivtømmer, fundet på stranden, som jeg har malet.
Nede ved pavillonen, har jeg et ægte engelsk skilt. Det har jeg fortalt om her.
Inde i drivhuset har jeg pyntet op, med et lille bord, og et par stole. Så kan vi sidde her og nyde en frokost, eller bare en kop kaffe, så længe det ikke er højsommer. Så bliver det for varmt, og så kommer bord og stole udenfor. Et af de næste projekter i haven, er da også en lille terrasse, foran drivhuset, hvor bord og stole kan stå.
På bordet står en kurv, hvori jeg har sat et billede, med et lille rosenmotiv, og et bloklys.
De smukke æblegrene, er så taknemmelige at pynte med.
For enden af drivhuset, har jeg fået plads til et plantebord.
Her står den hvide kurv med basilikum i. Jeg har altid masser af basilikum. Jeg elsker det simpelthen, og laver både pesto og olie, og bruger det selvfølgelig også ovenpå pizza og pasta.
Det kan ikke tåle det mindste kulde, så det skal ikke i drivhuset, før man er helt sikker på der ikke er frost om natten mere.
I denne kurv opbevarer jeg flasker med vand, til de små potteplanter.
Under bordet, har jeg lidt haveredskaber.
Den anden dag, var jeg atter en tur på genbrug, og der fandt jeg to smukke gamle hurrycanes.
Desværre tabte jeg den ene, og glasset blev smadret. Men så må den bruges til lidt blomster i stedet.
I et hjørne af drivhuset, har jeg sat en træstub, hvorpå der står et par lysestager.
Jeg har selvfølgelig også planter i drivhuset. Jeg kan slet ikke undvære at kunne plukke egne grøntsager. Og her er det en tomatplante, der er godt på vej opad.
Her er det en agurkeplante, der er ved at blive stor og flot.
Udenfor har John gravet en stor spand ned, så purløget ikke tager alt for meget overhånd.
Der er store flotte knopper i nu, og snart kommer de smukke lilla blomster, som er så flotte og lækre, at pynte salater med.
Ved siden af drivhuset, har John igen været ved at grave. Her har jeg en del krydderurter.
Der er både timian, rosmarin, bronzefennikel, ramsløg og estragon som er så lækker til bearnaise sauce.
Hehehe Fluffy skal følge med i det hele. Den bette bandit.
Der er også blevet plads til lidt blomster ved indgangen.
I aftes valgte jeg at sidde i drivhuset og hygge, og det var helt utroligt med alle stearinlysene tændt.
Åhh det er en fantastisk tid lige nu.
Jeg håber I kunne lide rundturen i, og omkring drivhuset, og måske blev en smule inspireret.
Mange knus
Lone
Sikke dog en hyggekrog du har fået skabt dig i drivhuset.
SvarSletDet er så fantastisk lige at have et sted at søge tilflugt hvis der er vind eller regn.
Mit driverhus benyttes også flittigt...
Hvor synd du lige skulle tabe den glas skærm. Øv også, for sikke søde de lamper er!
Men der kan vel stå et blok lys uden glas også.......
Jeg er slet ikke kommet så langt at tomater og agurker er blevet indkøbt. Er vist lidt bag efter i år......
Men det er mit store projekt der tager al min ledige tid...
Glæder mig til at se når terrassen bliver lavet ved drivhuset.
Rigtig skøn søndag aften
Charlotte
Glemte helt at skrive hvor hyggeligt det ser ud i mørke......
SletTusinde tak kære Charlotte <3 Ja det er virkelig skønt med den lille hyggeplads, når vejret ikke er helt fint. Jeg kan lige forestille mig at du hygger i dit driverhus, når du har tid, men det er vist ikke så tit hihi..;o)
SletJa det var så ærgerligt med det glas, men jeg tænkte også der kunne stå et lys uden glas, men nej do... det vipper jo hahaha...
Du kan sagtens nå at få lidt grønt i driverhuset endnu, hvis du bare køber planter der er fremavlet, og ikke selv sår. Jeg kan levende forestille mig at du har mega travlt med dit store projekt, og jeg kan slet ikke vente med at se det ;o)
God aften til dig smukke
Knus Lone
Kære Lone.
SvarSletDet var godt at Arne tænkte på dig da drivhuset skulle væk.
Dejligt med sådan et sted hor man kan sidde og hygge, have sarte planter og blomster. Ja alt muligt. Nogen har endda en seng stående i deres glashus. Det må herligt, at tage sig en lur en dag hvor det regner.
Hjørnet ved drivhuset ser rigtig hyggeligt så du har rigtig fået skabt dig et lille engelsk hjørne
Kh
Kirsten