fredag den 29. april 2016

Easy peasy kage



Er en kage der er så nem, at vi her i huset har valgt at kalde den easy  peasy kage.
Den har KUN to ingredienser, og smager himmelsk og er så nem og hurtig at lave.
Og her den anden dag, meldte nogle skønne mennesker, deres ankomst, med meget kort varsel. Jeg valgte derfor at lave kagen her, og vil dele opskriften med jer. Skøn at have, lige her op til weekenden
De steder jeg har set opskriften, er der blevet anbefalet at bruge mørk chokolade 70 %
Det synes jeg bliver for voldsomt, og kagen kan let komme til at smage bittert. Så jeg vil anbefale halvt 70% og halvt hel lys chokolade. Eller højst 60 % mørk.
Og her får i fremgangsmåden 

Først deles de tre æg i hvider og blomme. Det er meget vigtigt, der ikke kommer den mindste smule blomme med i hviderne, da de så er umulige at piske stive.
Stil hviderne på køl, til de skal piskes.
Tænd nu ovnen på 170 grader.
Så knækkes chokoladen i små bidder, og varmes, enten over vandbad, eller hvis I har en elektrisk chokoladesmelter, så er den rigtig god
Jeg tror jeg har købt min i Imerco for omkring en hundredekroneseddel, og den er bare guld værd. Både til denne opskrift, men også når jeg laver konfekt til jul, og påske.
Når chokoladen er afkølet, røres den i æggeblommerne.
Så skal hviderne piskes.
Og de skal piskes så stive, at I kan vende skålen på hovedet, UDEN  at hviderne falder ud
Så røres først, en tredjedel af hviderne i.
Og så vendes en tredjedel i, med en spatel. Og når det er blandet godt, tilsættes den sidste tredjedel, og det vendes meget forsigtigt i, så dejen bevarer så meget luft som muligt.
Dejen kommes i en lille rund form, foret med bagepapir. Den sættes i ovnen i ca 30-40 min
Når den er bagt, ser den sådan ud.
Lad endelig kagen køle i formen, ellers risikerer I at den går i stykker, når I tager den ud.
Jeg pyntede vores kage med hindbær, for det ved jeg søde Eva elsker ;o)
Ellers kunne man vælge et andet slags bær, eller bare drysse med flormelis.
Og så var det ellers bare med at få kaffen sat over, og sat tænderne i den lækre kage.
Jeg havde lavet en ekstra skål med hindbær, men dem nåede Eva at inhalere, inden jeg fik taget billeder hahaha....
Velbekomme
og rigtig god weekend til jeg alle
Knus Lone




4 kommentarer:

  1. Uhmmmmm siger jeg bare. Sikke en skøn og nem opskrift. Godt jeg skal til Tyskland i dag. For så skal der købes chokolade ind til kagen.
    Jeg kan også se den som et godt indslagt til studenterfesten.
    Det ser himmelsk ud....
    Den skal absolut prøves i ugen der kommer.

    Rigtig fantastisk weekend
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte ❤️
      Ja den er så nem, at man simpelt hen bare er nødt til at prøve den.
      Køb nu riiiiiigeligt med chokolade ;0) og rigtig god tur
      Knus Lone

      Slet
  2. ser nu så lækkert ud og jeg tænkte da jeg læste at en lille portion flødeskum ville den nok også kunne klare, men så kom det sidste billed. Den vil jeg noteret ned til en gang der skal bages en kage :-)
    Tak for det opkriften :-)
    Knus
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten ❤️
      Ja hov det sidste billede ligger da lige lidt for langt nede hehe... Må jeg få rettet
      Rigtig god weekend :0)
      Knus Lone

      Slet