Hej igen. Så er jeg klar med opskriften på blinis, så here vi go:
10 g gær
2 dl mælk
1 æg
100 g boghvedemel
50 g hvedemel
lidt salt
Først rører du gær op med mælk, så det smelter og derefter tilsætter du æggeblomme (gem hviden til senere) og så pisker du de to slags mel i så dejen blir klistret og tyk.
Så lader du dejen hvile en lille times tid. Derefter pisker du hviden og blander den forsigtigt i dejen, så den stadig er luftig.
Er du så heldig at eje en blinis pande, vil jeg foreslå dig at bruge den, så blinis'erne får samme størrelse. Det er selvfølgelig ikke vigtigt, det ser bare godt ud og de er nemmere at styre på panden.
Jeg bruger tit kokos olie på panden, da det er bedst, til at tåle de høje varme grader.
Når de små pandekager begynder at boble, er det tid at vende dem
Og så skal de ikke have særlig lang tid, før de er færdige
Man serverer oftest blinis med stenbider rogn, cremefraiche og fint hakket løg.
Jeg vælger dog altid at bruge skyr, som jeg rører op med en smule agave sirup, salt og peber.
Og så bruger jeg altid rødløg jeg hakker fint, og det rører jeg i skyr blandingen.
Og så serverer jeg det altid med ørred rogn
Uhhmmm en af vores absolut favorit retter, når vi får tapas
Uhmmmmmm - det er længe siden jeg har fået det :)
SvarSlet